Sport - Ritzau

Hvidovre åbner 1. division med smal og sen sejr

Hvidovre åbner 1. division med smal og sen sejr

Hvidovre åbner 1. division med smal og sen sejr

Ritzau
Hvidovre
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Lyngby-Hvidovre Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Lirim Qamili blev matchvinder på et straffespark, da Hvidovre slog HB Køge 1-0 i sæsonpremieren.

Nedrykkede Hvidovre åbnede fredag den nye sæson i 1. division med tre point.

Hjemme blev det således en 1-0-favoritsejr over HB Køge på hjemmebane, men det holdt hårdt for Per Frandsens tropper.

Keeper Filip Djukic blev således kåret til bedste mand for hjemmeholdet efter at have disket op med et par store redninger i et opgør, hvor det enlige mål først faldt sent.

Efter 83 minutter omsatte offensivprofilen Lirim Qamili således et forholdsvist tyndt dømt straffespark og blev på den måde matchvinder.

Fredag bød også på sejr til ambitiøse Vendsyssel FF, der gerne vil lege med om de øverste pladser.

3-0 vandt Bo Zincks udvalgte over 1. divisions ene oprykker, FC Roskilde efter en målrig anden halvleg.

Her lynede Lasse Steffensen efter Lucas Jensens oplæg, og Marcus Hannesbo blev målscorer efter at have rettet Lucas Jensens afslutning af, inden Simon Okosun slog til i overtiden.

B93 og Kolding spillede 0-0 i fredagens tredje og sidste opgør.

Lørdag ruller den næstbedste række videre med et brag mellem oprykkeren Esbjerg og nedrykkeren OB.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“