Sport - Ritzau

Hvidovre smider point i jagt på oprykning efter 2-0-føring

Hvidovre smider point i jagt på oprykning efter 2-0-føring

Hvidovre smider point i jagt på oprykning efter 2-0-føring

Ritzau
Næstved
Zuletzt aktualisiert um:
Boldklubben, Boldklubben Hvidovre IF Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Hvidovre førte med 2-0 ude mod Næstved, men måtte se sig slået efter et stort comeback i anden halvleg.

Hvidovre så søndag eftermiddag ud til at tage endnu et skridt mod Superligaen, men en føring på 2-0 blev sat over styr ude mod Næstved, der leverede et stort comeback og vandt 3-2.

Hvidovre ligger stadig på en oprykningsplads i 1. division. På andenpladsen har Hvidovre 44 point foran Sønderjyske og FC Helsingør, der begge har 38 point.

Vejle ligger solidt i spidsen med 50 point trods nederlaget til Sønderjyske lørdag.

Hvidovre bragte sig foran efter en halv time, da Brøndby-lejespilleren Andreas Pyndt sparkede et hjørnespark, som Næstveds Christian Enemark snittede i eget mål.

Et par minutter senere sparkede Pyndt igen hjørnespark fra samme side. Denne gang fik han bolden tilbage fra feltet, og med et skruet skud sendte han bolden i fjerneste hjørne til 2-0.

Efter en lille time fik Næstved nyt håb, da Frederik Christensen driblede sig fri og reducerede med en flad afslutning.

Samme Christensen udlignede også til 2-2, da der resterede cirka ti minutter. Med en koldblodig inderside flugtede han et frisparksindlæg i mål til udligning.

Men Næstved stoppede ikke her. Efter et kontraangreb fulgte unge Julius Madsen op og scorede på en ripost til 3-2, og så var det store comeback fuldendt.

Med sejren har Næstved 35 point på femtepladsen.

I nedrykningsspillet vandt Hobro med 3-1 ude over HB Køge og kravlede dermed væk fra nedrykningsstregen.

Hobro og HB Køge har henholdsvis 26 og 25 point, mens Fremad Amager under stregen har 23 point.

Hobro kom foran på et selvmål efter godt et kvarters spil, og kort efter sørgede Muamer Brajanac for 2-0. Han cementerede også sejren med målet til 3-1 kort før tid, efter at Yousef Salech havde reduceret for Køge efter knap en time.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“