Sport - Ritzau

Hvidovre tager bundrekorder: Måske med i Trivial Pursuit

Hvidovre tager bundrekorder: Måske med i Trivial Pursuit

Hvidovre tager bundrekorder: Måske med i Trivial Pursuit

Ritzau
Hvidovre
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: FC København - Hvidovre IF Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Per Frandsen forholder sig humoristisk til Hvidovres situation, men holdet ved, at den ikke er god nok.

Hvidovre var ikke levnet mange chancer i denne sæsons Superliga med sit deltidsprofessionelle setup, og pointmæssigt har holdet i hvert fald ikke overgået forventningerne.

Senest tabte Hvidovre lørdag 0-4 til førerholdet FC København.

Efter 13 kampe er det blot blevet til tre point, og det tangerer ifølge TV 2 Sport den værste pointhøst så langt inde i en superligasæson. Tidligere har Silkeborg, Sønderjyske og Herfølge oplevet det samme.

Hvidovre-træner Per Frandsen konstaterer, at det er et ærgerligt selskab at være iblandt.

- Ja, det må man sige. Det eneste positive er, at vi måske er med i Trivial Pursuit, siger han til TV 2 Sport.

I bunden er oprykkeren parkeret med otte point op til den rigtige side af nedrykningsstregen og har endda spillet en kamp mere end alle andre end FCK, FC Midtjylland og Lyngby.

Desuden har Hvidovre blot scoret fem gange i de 13 kampe. Så få mål har et hold aldrig lavet på det tidspunkt af sæsonen.

- Statistikkerne og tabellerne lyver ikke, men vi kommer heller ingen vegne ved at blive ved med at græde snot over de ting, siger midtbanespilleren Martin Spelmann, som samtidig minder om, at holdet godt kan spille fodbold.

Offensivspilleren Christian "Greko" Jakobsen er indtil videre topscorer med tre ligamål for holdet, som fortsat lever i pokalturneringen og onsdag møder Silkeborg på hjemmebane i ottendedelsfinalen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“