Sport - Ritzau

Iga Swiatek roser sig selv for fattethed i US Open-finale

Iga Swiatek roser sig selv for fattethed i US Open-finale

Iga Swiatek roser sig selv for fattethed i US Open-finale

Ritzau
New York City
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-US-OPEN-2022 Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix

Det krævede fuld koncentration at sikre US Open-sejren i New York City, der er højlydt og vild, siger Swiatek.

Det var en euforisk Iga Swiatek, som kort efter midnat natten til søndag kollapsede og dækkede øjnene i glæde over at have sikret sig karrierens tredje grand slam-trofæ i en alder af bare 21 år.

Ugers koncentration og modståen af New York Citys fristelser havde ledt hende til finalen af US Open, hvor hun besejrede tunesiske Ons Jabeur.

Swiatek selv sagde efter finalen, at hun var stolt over at kunne håndtere det rent mentalt.

- Jeg var virkelig nødt til at være fattet og fokuseret på mine mål, siger hun ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Det er jo i New York. Det er så højlydt og så vildt.

Hun håber, at sejren betyder meget for hendes hjemland, Polen, som hun nu håber, kan samles om sejren i USA's mest folkerige by.

- Jeg er glad for, at jeg kan forene folk med vores sport, siger hun ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Swiateks modstander måtte ligesom ved finalen ved Wimbledon i år erkende nederlag, men hun havde allerede skrevet historie ved at slå franske Caroline Garcia i semifinalen.

Da blev hun nemlig den første afrikanske kvinde i en US Open-finale nogensinde.

- Forhåbentlig kan jeg inspirere flere og flere generationer, sagde Jabeur efter nederlaget til Swiatek.

- Det her er blot begyndelsen på så mange ting.

Alligevel gjorde nederlaget ondt på den 28-årige tuneser, og hendes interview efter kampen blev givet med tårevædede øjne, skriver TT.

- Jeg prøvede virkelig.

- Jeg bryder mig ikke om hende (Iga Swiatek, red.) lige nu, men det er okay, fik hun frem med et skævt smil.

Iga Swiatek gjorde det af med Ons Jabeur i to sæt. Jabeur fik kæmpet sig tilbage i andet sæt og sendte finalen ud i en tiebreak, hvor Swiatek dog viste sig stærkest.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“