Sport - Ritzau

Ikast Håndbold booker europæisk kvartfinale

Ikast Håndbold booker europæisk kvartfinale

Ikast Håndbold booker europæisk kvartfinale

Ritzau
Ikast
Zuletzt aktualisiert um:
Kvindehåndbold: Ikast Håndbold - Team Esbjerg Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Ikast Håndbold måtte kæmpe hårdt for sejren, men indløste billet til kvartfinalerne i European League.

Ikast Håndbold er klar til European Leagues kvartfinaler.

Det står klart, efter at det danske tophold søndag slog ungarske Mosonmagyaróvári 28-26 på hjemmebane i den næstbedste europæiske turnering.

Ikast topper med sejren gruppe B med maksimum otte point efter fire kampe og mangler blot ét point i sine sidste to kampe for også at være sikker på førstepladsen.

I det omvendte opgør i Ungarn vandt Ikast med otte mål, men søndag ydede Mosonmagyaróvári noget mere modstand.

Udeholdet fulgte med til 10-10 i en første halvleg, som Ikast vandt 15-13 efter en temmelig rodet indsats.

Det blev udbygget til 21-16 i første del af anden halvleg, men Mosonmagyaróvári lod sig ikke knække og kæmpede sig flere gange i blot et-to måls afstand af hjemmeholdet.

Slutteligt blev det blandt andet afgørende, at Jessica Ryde kom ind og lavede fem redninger, og at Line Haugaard bidrog med et par mål og en vigtig erobring i en afgørende periode.

I European Leagues gruppe C tog turneringens anden danske deltager, Nykøbing Falster Håndbold (NFH), søndag en meget vigtig sejr på udebane i Kroatien.

Takket være blandt andet otte mål på otte forsøg fra Elma Halilcevic vandt NFH 29-24 over Podravka Vegeta.

NFH har dermed fire point på tredjepladsen i gruppen, hvor de to bedste avancerer til kvartfinalerne. Ungarske Debrecen og norske Sola har begge seks point.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“