Sport - Ritzau

Ikast Håndbold køber norsk landsholdskeeper fri

Ikast Håndbold køber norsk landsholdskeeper fri

Ikast Håndbold køber norsk landsholdskeeper fri

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CL kvindehåndebold: Ikast Håndbold - Team Esbjerg Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Olivia Nygaard, der netop har hentet VM-sølv med Norge, kommer til Ikast på en fireårig kontrakt.

Ikast Håndbold bliver efter sæsonen forstærket på målvogterpositionen i skikkelse af dansk-norske Olivia Nygaard, der er købt fri i norske Storhamar.

22-årige Nygaard tiltræder på en fireårig kontrakt, oplyser Ikast på sin hjemmeside.

Målmandstalentet fik slutrundedebut ved det netop overståede VM, hvor hun hentede sølv med Norge.

Nygaard fik vist sig frem og blev nomineret til prisen som den bedste unge spiller.

Derfor er Ikast-direktør Daniel Grønhøj ovenud tilfreds med forstærkningen.

- Jeg er ekstremt glad og stolt over, at det er lykkedes at lave en aftale med Olivia fra sommeren 2024.

- Jeg har forventninger til, at Olivia fra dag ét kommer til at gøre en forskel for os, mens hun samtidig er et af de største talenter, der findes på keeperpositionen, siger Daniel Grønhøj.

Nygaard skal i Ikast danne målvogterduo med svenske Irma Schjött.

- Jeg glæder mig ekstremt meget til at komme til Danmark og spille for Ikast til næste sæson.

- Jeg mener, at det er det rigtige sted for mig og har valgt Ikast, fordi jeg tror på, at jeg kan fortsætte min udvikling godt her, siger Olivia Nygaard.

Hendes ankomst betyder, at Ikast efter denne sæson skiller sig af med Filippa Idéhn og Andrea Austmo.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“