Sport - Ritzau

Ikast nedlægger slovenere med scoring til allersidst

Ikast nedlægger slovenere med scoring til allersidst

Ikast nedlægger slovenere med scoring til allersidst

Ritzau
Ikast
Zuletzt aktualisiert um:
CL kvindehåndbold: Ikast Handbold - Vipers Kristiansand Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Med fire sejre i fire kampe har Ikast Håndbold fået den bedst tænkelige start på Champions League.

Ikast Håndbold er flyvende i Champions League.

Hjemme mod Krim Ljubljana, der ligesom Ikast gik ind til søndagens kamp med maksimumpoint, havde danskerne kurs mod et nederlag, men en god anden halvleg vendte opgøret på hovedet.

En redning af Irma Schjött og en scoring af Marketa Jerabkova inden for det sidste minut sikrede Ikast en sejr på 33-32.

Ikast står nu med otte point for fire kampe og indtager den førsteplads, der i sidste ende giver direkte adgang til kvartfinalerne.

Blandt kombattanterne i gruppen er også Team Esbjerg, der ligger på tredjepladsen.

Slovenske Krim Ljubljana havde vundet komfortabelt over Team Esbjerg for et par uger siden og dermed vist vejen mod danske hold.

Efter en tæt indledning på søndagens opgør begyndte gæsterne da også at trække fra. Målvogteren Bárbara Arenhart havde styr på de danske skytter og stod med en tårnhøj redningsprocent i første halvleg.

Fløjspilleren Emma Friis gjorde sit for at bevare kontakten til gæsterne, men Krim Ljubljana gik alligevel til pause med en føring på 18-14.

Ikast skruede op for skarpheden, men haltede stadig efter i det meste af anden halvleg. Med 13 minutter igen udlignede Stine Skogrand, mens Krim-spillerne så ud til at være løbet tør for kræfter.

Hjemmeholdet tog føringen flere gange, men Krim Ljubljana gravede ny energi frem og fandt et modsvar.

Før det sidste minut tydede det pludselig på, at de to point alligevel skulle havne i Slovenien. Ved stillingen 32-32 fik Tamara Mavsar chancen for at afgøre det hele, men brændte i duellen med Irma Schjött.

Ikast-træner Kasper Christensen tog en timeout og instruerede spillerne, før Jerabkova på et perfekt opsat angreb hamrede sejren hjem for de ellevilde Ikast-spillere.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“