Sport - Ritzau

Indskifter sikrer snæver FCM-sejr over Lyngby

Indskifter sikrer snæver FCM-sejr over Lyngby

Indskifter sikrer snæver FCM-sejr over Lyngby

Ritzau
Herning
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: FC Midtjylland - Lyngby Boldklub Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland bevarede den vigtige syvendeplads i Superligaen med en snæver 1-0-sejr hjemme over Lyngby.

Et mål i slutfasen sørgede mandag for en FC Midtjylland-sejr på 1-0 hjemme mod Lyngby i nedrykningsspillets anden runde i Superligaen.

FCM sad på spillet gennem hele kampen, men offensivt havde værterne svært ved at kombinere sig igennem Lyngby-holdet. I slutfasen gav et tungt pres dog pote, da indskiftede Aral Simsir sikrede sejren.

Med sejren har FCM 34 point på syvendepladsen i nedrykningsspillet, der giver en playoffkamp om en europæisk plads i næste sæson. Lyngby ligger sidst med 17 point og har seks point op til Horsens over nedrykningsstregen.

Kampen startede med FCM i den dominerende rolle, men hjemmeholdet havde ikke nemt ved at spille sig igennem et tætpakket Lyngby-mandskab.

Gæsterne formåede også at true FCM specielt over højresiden, hvor Lyngbys Willy Kumado med sin høje fart var tæt på at sætte sine holdkammerater op til en stor chance.

Efter en halv time var FCM-midtbanespilleren Emiliano Martínez tæt på et føringsmål med en afrettet afslutning, der dog akkurat gik forbi målet. Dermed gik holdene til pause uden scoringer.

FCM bevarede kontrollen over kampen efter pausen, men hjemmeholdet manglede fortsat at komme frem til de store oplagte målchancer.

Værterne tog dog føringen efter 73 minutter. Indskiftede Aral Simsirs afslutning ramte en medspiller og strøg i mål, og dermed var FCM i front.

FCM havde alle muligheder for at cementere sejren på straffespark efter 81 minutter, men indskiftede Júnior Brumados skud blev afværget af Lyngby-keeper Mads Kikkenborg.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“