Sport - Ritzau

Inter kan knockoute Barcelona: Skal levere ekstraordinært

Inter kan knockoute Barcelona: Skal levere ekstraordinært

Inter kan knockoute Barcelona: Skal levere ekstraordinært

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-EUR-C1-INTER-PRESSER Foto: Pau Barrena/Ritzau Scanpix

FC Barcelona kan onsdag ryge ud af Champions League, hvis holdet igen taber til Inter.

Inter kan onsdag knockoute FC Barcelona i Champions League, hvis holdet gentager bedriften fra sidste uge og slår spanierne - og Bayern München samtidigt tager point fra bundproppen Viktoria Plzen.

Uafgjort vil også være meget brugbart for Simone Inzaghis tropper, der i så fald vil være tæt på avancement sammen med Bayern.

- Vi ved, hvor vigtigt det er, og at vi er nødt til at levere noget ekstraordinært. Vi kæmper med alt, hvad vi har, for at komme videre fra gruppen.

- Det bliver svært, men vi er Inter, og vi vil forsøge at spille vores spil og give Barcelona problemer, siger Inzaghi ifølge football-italia.net.

Barcelona-træner Xavi kaldte efter sidste uges opgør Inter for et defensivt hold, men det vil Inzaghi ikke høre tale om.

- Absolut ikke. Vi kender Inters historie, og det samme gør alle andre. Vi har spillet meget god fodbold i de seneste måneder, hvilket er blevet anerkendt i Italien og Europa.

- I løbet af en sæson er der øjeblikke, hvor man er nødt til at justere, men første halvleg i sidste uge var tilfredsstillende, og efter pausen stod vi dybere for at lukke rummene ned for Barcelona, siger Inter-træneren.

Barcelona er ramt af en del skader for tiden. Blandt andet i forsvaret, hvor Ronald Araujo, Jules Kounde og danske Andreas Christensen er ude.

Inter har dog også sit at slås med. Angriberne Romelu Lukaku og Joaquin Correa samt midtbaneprofilen Marcelo Brozovic er alle ude mod Barcelona.

Opgøret på Camp Nou sparkes i gang klokken 21.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“