Sport - Ritzau

Inter leverer comeback mod Roma og udbygger forspring

Inter leverer comeback mod Roma og udbygger forspring

Inter leverer comeback mod Roma og udbygger forspring

Ritzau
Rom
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ITA-SERIEA-ROMA-INTER Foto: Alberto Pizzoli/Ritzau Scanpix

På en fremragende anden halvleg vandt Inter 4-2 over AS Roma og udbyggede føringen i den italienske Serie A.

Inter styrer fortsat mod det italienske mesterskab, og det er svært at se, hvad der skal bremse milaneserne i denne sæson.

Bagud med 1-2 fik Inter lørdag aften vendt det til en 4-2-sejr ude over AS Roma i Serie A.

Med sejren topper Inter rækken med 60 point. Juventus har syv point færre på andenpladsen.

Roma gjorde ellers sit til at forsøge at skabe spænding i den italienske topstrid. Men Inter var generelt stærkest set over hele kampen og især i anden halvleg.

Inter kom bedst fra start og foran 1-0 efter 17 minutter. Det var Inter-stopperen Francesco Acerbi, der headede bolden i mål fra en ellers vanskelig position.

Ti minutter senere udlignede Romas forsvarsspiller Gianluca Mancini til 1-1, og det skulle blive endnu bedre for romerne kort før pausen.

Her leverede Roma-angriberen Stephan El Shaarawy et spektakulært mål, da bolden tog træværket flere gange, inden den gik i mål til 2-1.

Begge romernes mål kom efter oplæg fra den formstærke midtbanespiller Lorenzo Pellegrini.

I anden halvleg stod der Inter på det meste, og det førte til tre mål - to af dem inden for blot syv minutter.

Efter 49 minutter udlignede Inter-angriberen Marcus Thuram til 2-2 efter et oplæg fra Matteo Darmian.

Syv minutter senere var Thuram på spil igen tæt inde foran mål. Det var dog ikke franskmanden, men derimod Roma-backen Angelino, der blev noteret for et selvmål.

Inters forsvarsspiller Benjamin Pavard var ved at lave et formidabelt mål på langskud, men bolden tog ydersiden af stolpen.

I kampens tillægstid øgede Inter til 4-2 i en anden halvleg, hvor førerholdet satte tingene eftertrykkeligt på plads.

Tidligere lørdag vandt Lazio 3-1 ude over Cagliari. Gustav Isaksen startede inde for Lazio, og den tidligere FC Midtjylland-spiller spillede de første 84 minutter.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Politik

Kommune im Bewerbungsprozess: Leitung für Sozialbereich gesucht

Hadersleben/Haderslev Hadersleben steht vor einer wichtigen Entscheidung: Die Suche nach einer neuen Leitung des Ausschusses für Soziales und Gesundheit beginnt. Die Schlüsselposition, die einen erheblichen Einfluss auf die Seniorenbetreuung, Gesundheit und andere Bereiche hat, soll bis November besetzt werden. Die Rekrutierung startet in einer außerordentlichen Sitzung am 6. August, nachdem bereits erste Bewerbungsrunden durchgeführt wurden.