Sport - Ritzau

Introvert nordjyde har i ly af skærmen skudt sig til tops

Introvert nordjyde har i ly af skærmen skudt sig til tops

Introvert nordjyde har i ly af skærmen skudt sig til tops

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FRANCE-GAMING-TECHNOLOGY Foto: Christophe Archambault/Ritzau Scanpix

Gennem en håndfuld år har Thomas Davidsen været i verdenstoppen i Fortnite, men kun danske børn kender ham.

På en kammerats bærbare computer så Thomas Davidsen fra Skive i 2017 første gang det nyligt udkomne spil Fortnite. Han syntes, det lignede et dårligt spil. Et børnespil. Det sagde ham ikke noget.

Han husker ikke rigtigt, hvorfor han alligevel begyndte at spille det lidt efter, ud over fordi alle andre spillede det, men i 2018 gik det op for ham, at han egentlig var ret god til det. Og i 2019 kvalificerede han sig til det første Fortnite World.

Planerne om gymnasiet blev droppet, og han har som professionel, nu kendt under gamernavnet "Th0masHD", efterfølgende i rene præmiepenge indtjent knap 7,5 millioner kroner.

Fra fredag er han med i årets største turnering FNCS Global Championship, som har fundet vej til Royal Arena i København. 28 millioner kroner er i præmiepuljen, vinderduoen deler godt 7 millioner.

De mange penge er rare, og han nyder livet som professionel gamer. Men på den jyske måde.

- Altså, det er vel fint nok. Nu har jeg levet af det i fire år, så det er okay. Jeg kan ikke klage over noget, siger han.

På monstrøse Hotel Bella Sky sidder nu en klejn 21-årig mand spændt på at skulle spille en stor turnering på dansk grund.

Han er netop kommet på kontrakt hos den norske e-sportsorganisation Heroic, som har et tykt dansk islæt også inden for Counter-Strike. Han har tidligere været hos danske Astralis i en kort periode.

Men trods succes og penge er det tydeligt, at han stadig trives bedre i skærmlys end i rampelys.

Han svarer kort og sagte, men ekstremt høfligt. Heroic-trøjen, der ligner en small, efterlader stadig en margen på flere centimeter fra overarmene til t-shirtens kant. Thomas "Th0masHD" Davidsen er gamer og er ikke blevet ramt af bølgen, hvor e-sportsfolk også styrketræner og motionerer for at holde hovedet skarpt.

- Det er ikke rigtig sådan noget, jeg er kommet i gang med endnu, forklarer han, men anerkender, at det måske kunne være fint "at gå i motionscenter eller et eller andet en time om dagen".

Han træner - altså foran computeren - fem-seks timer om dagen de fleste af ugens dage, og så spiller han tre-fire turneringer om ugen. En almindelig af de mindre turneringer varer oftest to-tre timer.

Det kan lyde af meget, men den sindige jyde har ingen problemer med trænings- eller turneringsmængden, som han nu har haft i en håndfuld år.

Som 21-årig er han blandt de rutinerede i Fortnite, hvor spillere på topniveau ofte er ned til 14-15-år. Hans egen russisk-serbiske makker er 17 år.

Fortnite er et spil, som tiltrækker mange børn, fordi det er meget grafisk, og der ikke er blod, selv om det er et skydespil. Det er ikke ret dramatisk eller realistisk som de fleste andre skydespil.

Mens de fleste voksne danskere formentlig kunne dele togsæde med "Th0masHD" fra Skive til København uden at ane, hvem han er, så forholder det sig anderledes blandt børn.

Mange danske børn spiller og følger Fortnite, og de ved udmærket, hvem stjernespilleren bag skærmen er. Og det er ikke altid helt let for den introverte skibonit at navigere i.

- Den anden dag var jeg på McDonald's, og der kommer jo børn hen og siger "det er dig" og sådan noget, forklarer han.

- Selvfølgelig er det anderledes. Jeg vil ikke sige, det er irriterende. Det kan også være fedt. Men det kan også være lidt irriterende. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal formulere det.

Modsat mange andre spil, som er holdspil, er Fortnite individuelt. Man spiller enten solo eller duo. Så selv om Thomas Davidsen nu har Heroic på trøjen og som bagland, er det spilleren "Th0masHD", Fortnite-fans følger og støtter.

Fanbasen er og interagerer mest online, og det passer ham godt, men han glæder sig til at sidde omgivet af flere tusinde fans i Royal Arena i weekenden.

- Det er første gang, så det bliver spændende, konstaterer han tørt.

Hvis han er lige så rolig i nuet som ved udsigten til spænding, forstår man, hvorfor han tilsyneladende ikke ryster på hånden i pressede situationer. Og det er millioner værd i hans verden.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Politik

Kommune im Bewerbungsprozess: Leitung für Sozialbereich gesucht

Hadersleben/Haderslev Hadersleben steht vor einer wichtigen Entscheidung: Die Suche nach einer neuen Leitung des Ausschusses für Soziales und Gesundheit beginnt. Die Schlüsselposition, die einen erheblichen Einfluss auf die Seniorenbetreuung, Gesundheit und andere Bereiche hat, soll bis November besetzt werden. Die Rekrutierung startet in einer außerordentlichen Sitzung am 6. August, nachdem bereits erste Bewerbungsrunden durchgeführt wurden.