Sport - Ritzau

Iran omdirigerer rutefly med fodboldstjernes familie

Iran omdirigerer rutefly med fodboldstjernes familie

Iran omdirigerer rutefly med fodboldstjernes familie

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FILES-IRAN-RIGHTS-PROTEST-FBL Foto: Pornchai Kittiwongsakul/Ritzau Scanpix

Et fly på vej til Dubai foretog uanmeldt mellemlanding og satte fodboldlegendes hustru og datter af.

Den tidligere fodboldstjerne Ali Daei har fortsat store problemer med de iranske myndigheder efter at have støttet de demonstrationer, der har præget landet de seneste måneder.

Daei oplyser ifølge BBC, at hans hustru og datter mandag blev beordret ud af et fly under en uanmeldt mellemlanding på vej til Dubai.

De var om bord på et rutefly fra Teheran, som kort før ankomsten til Dubais lufthavn pludselig vendte om og i stedet landede på den iranske ø Kish.

Her blev Daeis hustru og datter sat af flyet. Det skete ifølge den tidligere fodboldspiller uden begrundelse.

Ifølge Irans statslige nyhedsbureau Tasnim blev Daeis hustru tidligere på måneden pålagt rejseforbud som straf for at have støttet protesterne. Det afviser Daei dog.

53-årige Ali Daei er et fodboldikon i sit hjemland og blandt de kendte iranere, der åbent har udtrykt støtte til demonstrationerne, der har stået på siden september, hvor en 22-årig kvinde døde i det iranske moralpolitis varetægt.

Gennem sin aktive karriere scorede Daei 109 mål for det iranske landshold. Det gjorde ham i mange år til historiens mest scorende landsholdsspiller, indtil Portugals Cristiano Ronaldo sidste efterår overtog rekorden.

I Europa er Daei mest kendt for sine fem sæsoner i den tyske Bundesliga fra 1997 til 2002, hvor han optrådte for Bielefeld, Bayern München og Hertha Berlin.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“