Sport - Ritzau

Islænding blev uventet hattrickhelt for Silkeborg: Helt vanvittigt

Islænding blev uventet hattrickhelt for Silkeborg: Helt vanvittigt

Islænding blev uventet hattrickhelt for Silkeborg: Helt vanvittigt

Ritzau
Silkeborg
Zuletzt aktualisiert um:
Silkeborg IF - Lyngby Boldklub, 3F Superliga Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Stefen Teitur Thordarson stod fredag mod Lyngby for et af Superligaens hurtigste hattrick nogensinde.

Otte minutter og 22 sekunder.

Mere skulle islandske Stefan Teitur Thordarson ikke bruge på at lave hattrick, da han fredag aften scorede Silkeborgs tre første mål i holdets 5-0-nedsabling af Lyngby.

Thordarsons første mål faldt efter 15 minutter, og derfra så han sig ikke tilbage. Den 24-årige midtbanespiller fik sin første startplads i denne sæson, og efter kampen kunne han næsten heller ikke forstå, hvordan det endte med et hattrick.

- Jeg ved ikke, hvad der skete, jeg skal lige se det igen. Det er ikke noget, jeg har oplevet før.

- Det er helt vanvittigt, at jeg scorede tre mål på otte minutter, siger islændingen.

Kampen var tilmed et jubilæum for midtbanespilleren. Han rundede nemlig 100 kampe for Silkeborg IF, og det gør da også hans i forvejen vilde præstation endnu mere speciel, fortæller hovedpersonen.

- Det bliver nok en aften, jeg kommer til at huske hele mit liv. Det er vanvittigt, siger Thordarson.

Islændingen døjede med skader i Silkeborgs optakt til sæsonen, og derfor var han ikke med til holdets preseason eller de tre første kampe i sæsonen.

- Jeg er rigtig glad for at komme ind på holdet på denne måde. Det kunne ikke blive bedre, siger den 24-årige midtbanespiller.

Den store sejr mod Lyngby sender Silkeborg op på 22 point, hvilket rækker til en førsteplads takket være en bedre målscore end FCK.

Københavnerne, samt Brøndby og FC Nordsjælland, kan dog alle kravle forbi Silkeborg senere i runden, hvorfor det ikke fylder så meget for hattrickhelten.

- Det betyder ikke så meget at ligge nummer et, når tre hold kan overhale os. Men vi er med pointmæssigt. Vi spiller godt, holder nullet og mod Lyngby lavede vi også mange mål, så det skal vi blive ved med, siger Thordarson.

Lyngby-træner Freyr Alexandersson var efter kampen naturligvis skuffet over det store nederlag, men der var alligevel plads til at uddele ros til hans landsmand Thordarson og resten af Silkeborg-holdet.

- De straffer os næsten hver gang, de er på bolden, hvilket er imponerende, men det er heller ikke godt nok af os.

- Vi rammer ikke vores niveau, og Silkeborg viste topniveau i store perioder. Kent Nielsen har udviklet holdet til at være et vanvittigt dygtigt omstillingshold.

- Stefan Thordarson gjorde det rigtig godt, han var virkelig kynisk, siger den islandske cheftræner.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“