Sport - Ritzau

Jakob Ankersen stopper karrieren efter Horsens-farvel

Jakob Ankersen stopper karrieren efter Horsens-farvel

Jakob Ankersen stopper karrieren efter Horsens-farvel

Ritzau
Horsens
Zuletzt aktualisiert um:
Superligakampen mellem FC Nordsjælland og Randers FC på Right to Dream Park i Farum Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det bliver ikke til mere fodbold for Jakob Ankersen, der har valgt at indstille sin aktive fodboldkarriere.

Efter 470 kampe på topplan for klubber som Esbjerg, AGF og Randers har Jakob Ankersen valgt at stoppe sin aktive fodboldkarriere.

Det oplyser den tidligere AC Horsens-spiller til Tipsbladet, efter at han har overvejet et karrierestop i de seneste måneder.

- Det kommer sig af, at jeg for et par måneder siden ophævede kontrakten med Horsens med den risiko, at jeg kunne stoppe karrieren, og qua der ikke er kommet noget helt vildt spændende, er tanken om selv at stoppe modnet.

- Det har altid ligget mig meget på sinde, at jeg selv skulle bestemme, hvornår jeg ikke længere skulle være professionel fodboldspiller, siger 34-årige Jakob Ankersen til Tipsbladet.

I starten af september ophævede Horsens kontrakten med Jakob Ankersen, der har stået uden klub lige siden.

Dengang forklarede Horsens-sportsdirektør Esben Hansen, at der ikke længere var brug for offensivspilleren.

- Jakob er kommet lidt i klemme i klubbens udvikling og omlægning af strategi og for at give ham de bedste muligheder i de sidste år af hans karriere, er vi blevet enige om ophævelsen nu, lød det fra Esben Hansen.

Efter afskeden med Horsens har Jakob Ankersen takket nej til tilbud fra interesserede klubber fra sekunder rækker. Det kriblede ikke længere i ham at komme på banen, kunne han mærke.

Det blev siden skiftet fra Randers i sommeren 2023 til 33 kampe for Horsens med fem mål til følge.

I løbet af karrieren var Jakob Ankersen også et smut forbi belgiske Zulte Waregem, mens det også blev til et længere ophold i svenske IFK Göteborg.

Esbjerg var den klub, Jakob Ankersen spillede flest kampe. Det blev til 181 kampe for vestjyderne og 38 mål.

Samlet set er kantspilleren noteret for 87 mål i de klubber, han repræsenterede.

Jakob Ankersen var udtaget til det danske fodboldlandshold en håndfuld gange, men han kom aldrig på banen og fik sin debut.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“