Sport - Ritzau

Jan Bech får 143 millioner for Brøndby-aktier

Jan Bech får 143 millioner for Brøndby-aktier

Jan Bech får 143 millioner for Brøndby-aktier

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Brøndby IF holder pressemøde Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Brøndbys bestyrelsesformand beholder ti procent af aktierne i klubben efter salg til nye ejere.

Fodboldklubben Brøndby IF er kommet på udenlandske hænder, og Jan Bech Andersen ejer derfor ikke længere hovedparten af sin favoritklub.

Tidligere på ugen overtog investorkredsen Global Football Holdings (GFH) officielt aktiemajoriteten i Brøndby, og det sikrer klubbens bestyrelsesformand et trecifret millionbeløb.

Erhvervsmediet Finans skriver således, at Jan Bech Andersen har solgt aktier for 142,9 millioner kroner.

Derudover beholder han stadig i omegnen af ti procent af aktierne, hvilket gør ham til næststørste aktionær. Jan Bech Andersen forbliver desuden bestyrelsesformand.

Fredag forholdt han sig på Brøndbys hjemmeside til salget.

- Nu står vi her i dag og kigger i stedet ind i en fremtid, hvor vi med GFH som partner har fået muligheden for at investere yderligere i vores talenter, førsteholdstrup, medarbejdere, partnere og i vores fans, så vi igen kan spille med om mesterskaber og række ud efter gruppespil hver sæson.

- Det glæder mig utrolig meget, og det kunne vi ikke have gjort alene, sagde han.

De nye ejere blev præsenteret på et pressemøde i slutningen af oktober.

Ved den lejlighed fremsatte Global Football Holdings et købstilbud til aktionærerne i Brøndby IF på 0,55 kroner per aktie.

Jan Bech Andersen har selv solgt lidt mere end 45,5 procent af klubbens aktier, mens de resterende aktionærer ville af med 4,5 procent.

- Resultatet af købstilbuddet gik som forventet. Vi ønskede os en bred og engageret aktionærkreds, og derfor glæder det os, at langt størstedelen af vores mange aktionærer valgte at fastholde deres aktier, lød det fra Jan Bech Andersen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“