Sport - Ritzau

Jannik Sinner bryder forbandelse og triumferer i Beijing

Jannik Sinner bryder forbandelse og triumferer i Beijing

Jannik Sinner bryder forbandelse og triumferer i Beijing

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-CHN-OPEN Foto: Pedro Pardo/Ritzau Scanpix

Jannik Sinner fik for første gang i karrieren skovlen over Daniil Medvedev, da han vandt China Open.

Efter seks nederlag i træk i de indbyrdes opgør fik Jannik Sinner skovlen under Daniil Medvedev.

Efter en flot og overraskende sejr over topseedede Carlos Alcaraz i semifinalen fulgte italieneren onsdag op med karrierens første sejr over Medvedev.

7-6, 7-6 vandt 22-årige Sinner i finalen ved ATP 500-turneringen China Open i Beijing efter to overbevisende tiebreaks.

Medvedev lavede en del flere uprovokerede fejl end vanligt, men Sinner var også ganske overbevisende og drog blandt andet gavn af en stærk andenserv og solide grundslag.

Sinner tabte tidligere i 2023 finaler i både Miami og Rotterdam til netop Medvedev, ligesom han havde tabt de fire forgående indbyrdes opgør mod russeren, men syvende gang var altså lykkens gang.

Sinner passerer med sine præstationer i Beijing blandt andre Holger Rune og kravler op på fjerdepladsen på den kommende verdensranglisten, og han ligner efterhånden en sikker deltager ved ATP Finals i november.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“