Sport - Ritzau

Japanere eliminerer danske VM-finalister i China Open

Japanere eliminerer danske VM-finalister i China Open

Japanere eliminerer danske VM-finalister i China Open

Ritzau
Changzhou
Zuletzt aktualisiert um:
BWF World Championship Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Anders Skaarup og Kim Astrup fandt for sent det rette tempo i deres kvartfinale i China Open.

Anders Skaarup og Kim Astrup er færdige ved China Open.

VM-finalisterne tabte deres kvartfinale i to sæt til det femteseedede par, Takuro Hoki og Yugo Kobayashi.

21-12, 21-17 vandt japanerne.

Skaarup og Astrup vandt China Open i 2018, hvilket er parrets hidtil eneste triumf i en Super 1000-turnering. De mødte da også op til fredagens kvartfinale i glimrende form.

Turneringen i Changzhou var således Skaarup og Aastrups første siden den overraskende deltagelse i VM-finalen i Royal Arena i København for små to uger siden.

Og China Open åbnede meget imponerende, da den danske duo slog det førsteseedede par, Fajar Alfian og Muhammad Ardianto, i første runde efter to tætte sæt.

Men fredag fik danskerne aldrig rigtigt gang i deres spil. Hoki og Kobayashi åbnede i et højere tempo, og det blev først matchet af den formstærke danske duo alt for sent - i slutningen af andet sæt.

Også Line Kjærsfeldt tabte fredag sin kvartfinale. Hun var kæmpe underdog mod den andenseedede japaner Akane Yamaguchi og formåede ikke at udfordre den status.

15-21, 13-21 tabte Kjærsfeldt.

Danmark har fredag yderligere en mulighed for at booke en semifinale i China Open. Verdensetter Viktor Axelsen er således klar favorit mod syvendeseedede Kean Yew Loh.

Netop China Open mangler som den eneste større turnering på Axelsens vilde rekordliste.

Det er første gang i fire år, at China Open bliver afviklet efter aflysninger på grund af corona i både 2022, 2021 og 2020.

Comebacket bliver fejret med en samlet præmiepulje svarende til 14 millioner kroner, og det er den største præmiepulje nogensinde på BWF World Tour, hvis man ser bort fra sæsonfinalen.

Vinderne af hver af de fem kategorier indkasserer omkring en million kroner.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“