Sport - Ritzau

Japansk gymnast smidt ud af OL efter at have røget og drukket

Japansk gymnast smidt ud af OL efter at have røget og drukket

Japansk gymnast smidt ud af OL efter at have røget og drukket

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Belgium Gymnastics Worlds Foto: Virginia Mayo/Ritzau Scanpix

Japan har trukket den 19-årige gymnast Shoko Miyata ud af OL på grund af rygning og alkoholindtag.

Den japanske gymnast Shoko Miyata er blevet sendt hjem fra Japans OL-lejr og kommer derfor ikke til at konkurrere ved legene i Paris.

Årsagen er, at hun er blevet afsløret i både at ryge og drikke alkohol, skriver blandt andet AFP.

I Japan er det ulovligt at ryge og drikke alkohol, hvis man er under 20 år. Shoko Miyata er 19 år.

- Med hendes bekræftelse og efter diskussioner med alle parter er det blevet besluttet, at hun trækker sig fra OL, siger Kenji Nishimura, der er generalsekretær i Det Japanske Gymnastikforbund, ifølge AFP.

Generalsekretæren fortæller, at Shoko Miyata ved en privat begivenhed i slutningen af juni eller begyndelsen af juli er blevet set ryge.

Desuden har hun angiveligt drukket alkohol på et værelse i Japans nationale træningscenter.

- Når man er en del af Japans gymnastiklandshold, så er der høje krav til dig på alle tidspunkter, siger gymnastikforbundets formand, Tadashi Fujita.

Formanden fortæller, at Shoko Miyata allerede er tilbage i Japan, og at man vil yde støtte til den unge gymnast.

Shoko Miyata var kaptajn for det japanske gymnastikhold. Hun vandt bronze på balancebommen ved VM i 2022 og stod foran sin OL-debut.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“