Sport - Ritzau

Jens Stage bliver smidt ud for svinestreg i Bundesligaen

Jens Stage bliver smidt ud for svinestreg i Bundesligaen

Jens Stage bliver smidt ud for svinestreg i Bundesligaen

Ritzau
Frankfurt
Zuletzt aktualisiert um:
Eintracht Frankfurt - SV Werder Bremen Foto: Arne Dedert/Ritzau Scanpix

Jens Stage fik rødt kort for en fæl stempling, da Werder Bremen fik 1-1 ude mod Eintracht Frankfurt.

Den danske midtbanespiller Jens Stage så rødt i Bundesligaen fredag aften, da han gik alt for voldsomt ind i en tackling i Werder Bremens udekamp mod Eintracht Frankfurt.

I første omgang så danskeren ud til at have sluppet med et gult kort, men videobillederne viste tydeligt, at danskerens voldsomme tackling var en stempling på skinnebenet. Dommeren kiggede på VAR-skærmen i få sekunder, før han ændrede det gule kort til rødt.

Den tidligere AGF og FCK-spiller rystede på hovedet, men vidste godt, at han havde lavet en uheldig aktion. Som minimum går han nu glip af de kommende kampe mod topholdene Leverkusen og Stuttgart.

Der var spillet 74 minutter, da danskeren blev sendt i bad for sin svinestreg.

12 minutter tidligere havde Werder Bremen taget føringen, og Jens Stage var involveret i målet. Stage afsluttede, og danskerens forsøg blev pareret lige ud til Milos Veljkovic, der let scorede fra klos hold.

Da spillet blev sat i gang igen efter Stages røde kort, gik der mindre end to minutter, før hjemmeholdets back Tuta udlignede til slutresultatet 1-1.

Målscorer Tuta fuldførte dog ikke kampen, for i det 89. minut led han samme skæbne som Jens Stage og blev smidt ud for en stempling.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“