Sport - Ritzau

Joachim Andersen misser et par uger med skade

Joachim Andersen misser et par uger med skade

Joachim Andersen misser et par uger med skade

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
Chelsea v Crystal Palace - Premier League - Stamford Bridge Foto: Paul Terry/Ritzau Scanpix

Crystal Palace må resten af måneden klare sig uden danske Joachim Andersen, som døjer med en lægskade.

Joachim Andersen blev skadet i sidste uges kamp mod Chelsea, og han kommer tilsyneladende ikke i aktion resten af januar.

Crystal Palaces manager, Patrick Vieira, siger på et pressemøde fredag, at danskeren er ude i "et par uger" på grund af skaden i den ene læg.

Det skriver Crystal Palace FC News på Twitter.

Andersen er selvsagt heller ikke med i lørdagens opgør mod Newcastle af samme årsag.

Med undtagelse af en kamp mod Chelsea tidligere på sæsonen og onsdagens opgør mod Manchester United er han startet inde i alle sæsonens ligakampe.

Klubben fra London sikrede sig Andersen i en handel med Lyon i sommeren 2021. Forinden havde landsholdsforsvareren været på leje i Fulham, og her gjorde han det godt.

Crystal Palace er efter 19 kampe placeret på 12.-pladsen i Premier League med otte point ned til nedrykningsstregen.

Lørdagens kamp mod topholdet Newcastle spilles klokken 18.30 dansk tid.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“