Sport - Ritzau

Jon Dahl Tomasson vil synge med på begge nationalsange

Jon Dahl Tomasson vil synge med på begge nationalsange

Jon Dahl Tomasson vil synge med på begge nationalsange

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
WEB_SPORT Foto: Andreas Hillergren/Ritzau Scanpix

Jon Dahl Tomasson kalder det underligt og specielt, at han som svensk landstræner skal forsøge at slå Danmark.

Specielt. Underligt. Sindssygt.

Det er nogle af de ord, Jon Dahl Tomasson sætter på at skulle stå som svensk landstræner i Parken i en landskamp mod Danmark onsdag aften.

Den tidligere danske landsholdsanfører forklarer, at han vil synge med på både den danske nationalsang "Der er et yndigt land" samt den svenske "Du gamla, du fria".

- Jeg vil forsøge at synge med på begge nationalsange. Jeg er ikke den bedste sanger. Det bliver specielt at stå som landstræner i Parken.

- Og jeg er meget stolt af at stå der som Sveriges landstræner. Det er en ære efter min mening, siger Tomasson på et pressemøde tirsdag.

Han nåede at score 52 mål i 112 landskampe for Danmark, og fortiden i rødt og hvidt giver en ambivalent følelse i kroppen inden onsdagens kamp.

- Det er ekstremt underligt, og det er en sindssyg følelse. På den anden side er det bare en fodboldkamp.

- Men når du har spillet 112 kampe og været anfører for Danmark samt assistenttræner, så er det mærkeligt, siger Tomasson.

Han understreger, at han ikke er nervøs for modtagelsen i den danske nationalarena.

- Tilskuerne i Parken har altid været fantastiske. Der er udsolgt. Jeg håber bare, at fansene får en god kamp at se, siger Tomasson.

Han beundrer det arbejde, Kasper Hjulmand har gjort som landstræner for Danmark. Hjulmand overtog landstrænerjobbet efter Åge Hareide, som havde Tomasson som assistent.

- Hjulmand har gjort det ekstremt godt for Danmark, som spiller god fodbold og skal med til en slutrunde igen. Nu skal Danmark med til EM igen, og de var med til VM før det, siger Tomasson.

Han vurderer, at Danmark kan overraske stort ved det forestående EM og vinde hele turneringen.

- For mig at se kan Danmark vinde EM. Jeg vil være den største fan af Danmark efter onsdagens kamp. Men hold som England og Portugal vil være favoritter til at vinde det hele, vurderer Tomasson.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“