Sport - Ritzau

Jonas Vingegaard er tilfreds trods misset etapesejr

Jonas Vingegaard er tilfreds trods misset etapesejr

Jonas Vingegaard er tilfreds trods misset etapesejr

Ritzau
Bilbao
Zuletzt aktualisiert um:
Spain Cycling Tour de France Foto: Daniel Cole/Ritzau Scanpix

Jonas Vingegaard erklærer sig fint tilfreds med sig selv og sit hold efter en hektisk 1. etape.

Den forsvarende Tour de France-vinder, Jonas Vingegaard, var godt tilfreds med forløbet af 1. etape af årets Tour de France, som Adam Yates (UAE) vandt foran sin tvillingebror, Simon Yates (Jayco).

Det siger han til TV 2.

- Det var en hård etape. Det var en ret lille gruppe til sidst. De to Yates-brødre kørte væk, og så kunne vi sgu ikke lige hente dem. Det var lidt ærgerligt, men sådan er det.

- Jeg kan være tilfreds med, hvordan jeg kørte, og hvordan holdet kørte. Selvfølgelig glippede vi etapesejren til sidst, men det var nu en god start alligevel, siger Vingegaard til TV 2.

Vingegaard tilbragte det meste af etapen omgivet af holdkammerater og i hjulet på rivalen Tadej Pogacar. Han kom uskadt til mål, men Jumbo-Visma missede til gengæld at få Wout van Aert med i afslutningen.

Vingegaard tror på sin belgiske holdkammerat.

- Etapen passer endnu bedre til Wout i morgen, så vi må se, siger Vingegaard.

På søndagens 2. etape er der også knolde og stigninger på programmet, når det går løs med 209 kilometer fra Vitoria-Gasteiz til San Sebastian.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“