Sport - Ritzau

Jonas Wind er uaktuel til startplads i første VM-kamp

Jonas Wind er uaktuel til startplads i første VM-kamp

Jonas Wind er uaktuel til startplads i første VM-kamp

Ritzau
Doha
Zuletzt aktualisiert um:
VM 2022: Dansk træning i Doha Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Jonas Wind er ikke i stand til starte inde mod Tunesien. Mikkel Damsgaard er i bedring, siger landstræneren.

Der er hård kamp om pladsen som fodboldlandsholdets centrale angriber under VM forud for premierekampen mod Tunesien på tirsdag.

Det bliver dog næppe Jonas Wind, der starter inde i den kamp, siger landstræner Kasper Hjulmand.

Wind sad over med muskulære problemer i sidste weekend, da bundesligaklubben Wolfsburg spillede sin sidste kamp inden slutrunden.

- Jeg tror ikke, at Jonas Wind er klar til at spille fra start på tirsdag. Vi må se, hvordan han kommer igennem de næste par dage, men jeg tror ikke, at det bliver fra start, fordi det kan ikke lade sig gøre, siger Kasper Hjulmand fredag.

- Han har ikke trænet særlig meget med endnu, tilføjer landstræneren.

Dermed ligner startpladsen en duel mellem to andre formsvage angribere i form af Andreas Cornelius og Kasper Dolberg. Alternativt kan også Yussuf Poulsen, Martin Braithwaite og Jesper Lindstrøm agere central angriber, selv om de oftest starter på andre positioner.

Kasper Hjulmand kan til gengæld fortælle med opløftende stemmeføring, at Mikkel Damsgaard er i bedring og ser ud til at kunne træne problemfrit.

Frem til et døgn før den første kamp kan Hjulmand skifte ud i sin trup, hvis der opstår en skade.

- Jeg håber ikke, at det kommer til at ske, men det er der en risiko for. Jeg tror ikke umiddelbart, at vi kommer til at gøre det, men der kan jo opstå noget helt frem til på mandag, siger Hjulmand.

Landsholdets VM-trup består af 26 spillere.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“