Sport - Ritzau

Jørgen Leth hylder Mader: Han var en radiokunstner

Jørgen Leth hylder Mader: Han var en radiokunstner

Jørgen Leth hylder Mader: Han var en radiokunstner

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
TOUR DE FRANCE 1996 JØRN // MADER JØRGEN LETH Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Blandt andre makkeren Jørgen Leth hylder afdøde Jørn Mader, der er død i en alder af 76 år.

Jørn Mader er efter længere tids sygdom gået bort i en alder af 76 år.

Og den tidligere Tour de France-kommentator og journalist får meget pæne ord med på vejen fra blandt andre makkeren Jørgen Leth, som han kommenterede Touren med fra 1989 og frem til 2003.

Leth vil huske vennen som en spontan kommentator.

- Nogle gange skulle jeg bare kigge på og tænke "nå for satan, det er helt vildt" og så tage den derfra. Men det var jo herligt - meget udfordrende - og meget morsomt sommetider, synes jeg.

- Han var en meget spontan radiokunstner. Han var stærkest til at fortælle direkte fra billedet ud til seerne, siger Jørgen Leth til TV 2.

Henrik Liniger kommenterede Touren i 12 år for DR Sporten. Han kalder Maders kommentering af det franske løb for "særklasse".

- Men inden var Mader lyden af sport i radioen i 80'erne, hvilket han også beherskede suverænt. En sand mester i kommentatorfaget er gået bort, skriver Henrik Liniger på det sociale medie X.

Morten Stig Christensen var chef for Mader på TV 2, og han kalder Mader for både en "kær ven" og "en nyskabelse", som mange generationer vil huske.

- For mig vil han for evig tid stå som en legende inden for sportskommenteringen. Og sportsjournalistikken i sig selv. Han havde en nærmest musisk måde at udføre sit job på, siger Stig Christensen til TV 2.

Journalist og radiovært Kristoffer Lind lavede til DR2-programmet "ArtyFarty" i 2020 efter ønske fra Jørgen Leth et indslag, hvor Mader kommenterede en spurt på en teaterscene.

- Det skete efter en god dag med Jørn, som var virkelig rar. Han var også nervøs, men fik støtte af sin søn, som sad med i den tomme sal. Hvil i fred, skriver Lind på X.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“