Sport - Ritzau

Julie Kepp misser VM-finalen i 50 meter fri

Julie Kepp misser VM-finalen i 50 meter fri

Julie Kepp misser VM-finalen i 50 meter fri

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
World Aquatics Championships - Day 16 Foto: Kiyoshi Ota/Ritzau Scanpix

Danskeren kan glæde sig over, at hun indfriede OL-kravet i 50 meter fri, selvom hun missede finalen.

Der bliver ingen dansk deltagelse i finalen i 50 meter fri ved VM i svømning i japanske Fukuoka.

Det står klart, efter at Julie Kepp Jensen lørdag missede en af de otte eftertragtede finalepladser.

Den 23-årige dansker satte 10.-bedste tid på tværs af de to semifinaleheat, men var to hundrededele af et sekund fra at nå finalen.

Tiden på 24,70 sekunder var dog en indfrielse af adgangskravet til næste års OL i Paris.

Favorit til guldet er svenske Sarah Sjöström, der satte verdensrekord i tiden 23,61 sekunder. Dermed forbedrede svenskeren sin egen seks år gamle rekord med 0,06 sekunder.

Sjöström havde kort forinden vundet VM-guld i 50 meter butterfly for femte gang i træk.

Danmark har fine traditioner i 50 meter fri. Det var i netop den disciplin, at den nu pensionerede svømmer Pernille Blume i 2016 vandt OL-guld i Rio. Det skete i en vindertid på 24,07 sekunder.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“