Sport - Ritzau

Juryen når ikke frem til dom i Ryan Giggs-sag

Juryen når ikke frem til dom i Ryan Giggs-sag

Juryen når ikke frem til dom i Ryan Giggs-sag

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
BRITAIN-COURT-ASSAULT-FBL-WAL-GIGGS Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix

Juryen nåede ikke frem til en dom i Ryan Giggs-sagen. Den tidligere fodboldspiller var tiltalt for vold.

Efter over tre ugers rettergang er juryen ikke nået frem til en dom over den tidligere Manchester United-stjerne Ryan Giggs.

48-årige Giggs var tiltalt for vold, tvang og kontrollerende adfærd over for sin ekskæreste Kate Greville. Han risikerede fem års fængsel.

Juryen, der bestod af syv kvinder og fire mænd, var ikke i stand til at blive enig om en dom efter næsten 23 timers samtale.

Nu har anklagemyndigheden syv dage til at beslutte, om sagen skal gå om, skriver Reuters.

Ryan Giggs blev anholdt og løsladt mod kaution i november 2020. Han har erklæret sig uskyldig og har blandt andet kaldt beskyldningerne for overdrevne og usande.

Efter onsdagens manglende dom er Ryan Giggs fortsat løsladt mod kaution. Waliseren havde ingen kommentarer, da han forlod retten i det centrale Manchester.

Sagen var oprindeligt sat i kalenderen i januar i år, men på grund af ophobede sager som følge af coronapandemien blev den udsat med syv måneder.

Ryan Giggs var landstræner for Wales fra 2018 til juni i år. Han blev dog suspenderet efter anholdelsen i november 2020. Daværende assistenttræner Robert Page overtog derefter landsholdet og er nu ansat permanent.

I sin aktive karriere var Ryan Giggs med til at vinde 13 engelske mesterskaber og to Champions League-trofæer med Manchester United.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“