Sport - Ritzau

Juventus rejser sig med smal sejr i Torino-derby

Juventus rejser sig med smal sejr i Torino-derby

Juventus rejser sig med smal sejr i Torino-derby

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ITA-SERIEA-TORINO-JUVENTUS Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Serberen Dusan Vlahovic blev matchvinder, da Juventus slog lokalrivalen Torino med 1-0.

Efter 0-2-nederlag mod både AC Milan og Maccabi Haifa rejste Juventus sig lørdag med en hårdt tilkæmpet 1-0-sejr over sin formsvage lokalrival Torino.

Den serbiske angriber Dusan Vlahovic blev godt et kvarter før tid matchvinder, da han efter et par forgæves forsøg fik hul på bylden.

Juventus avancerer med sejren til syvendepladsen i Serie A. Men derbysejren sletter ikke indtrykket af et storhold i problemer og en cheftræner, Massimiliano Allegri, under pres.

Juventus skabte godt nok flest chancer i derbyet. Men sprudlende blev det aldrig, og Italiens mest vindende klub gennem tiderne kan langt fra påstå at være tilbage på toppen.

En del af Juventus' chancer var forsøg fra distancen. Kort før pausen blev Dusan Vlahovic dog spillet i dybden til en åben chance. Men serberen tabte duellen med sin landsmand i Torino-buret, Vanja Milinkovic-Savic.

Torino har kun hentet ét point i sine seneste fem kampe. Holdet skabte sin del af mulighederne i opgøret. Men hjemmeholdet var præget af en offensiv, der manglede snert og power.

Efter 74 minutter tvang Vlahovic med en stærkt hovedstød Milinkovic-Savic ud i en stor redning. På det efterfølgende hjørnespark var angriberen på plads tæt under mål og satte foden på forsvarsspilleren Danilos upræcise hovedstødsforsøg.

Torino trykkede på i slutfasen, men fik ikke skabt det store besvær for Juventus' sidste skanse, Wojciech Szczesny.

Senere lørdag spillede Atalanta sig forbi Napoli og op på førstepladsen i Serie A med en 2-1-sejr over Sassuolo på hjemmebane. Napoli kan dog tage den tilbage med point mod Bologna søndag.

Joakim Mæhle startede som venstre wingback for Atalanta. Han spillede første 81 minutter, mens landsholdskollegaen Rasmus Højlund fik de sidste 22 minutter i værternes angreb.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“