Sport - Ritzau

Kameraproblemer spolerer Formel 1-træning

Kameraproblemer spolerer Formel 1-træning

Kameraproblemer spolerer Formel 1-træning

Ritzau
Montreal
Zuletzt aktualisiert um:
F1 Grand Prix of Canada - Practice Foto: Jared C. Tilton/Ritzau Scanpix

Fredagens første Formel 1-træning i Canada varede kun i fem minutter. Anden træning bliver forlænget.

Den første træningssession på Formel 1-banen i Montreal sluttede, nærmest før den var begyndt, da der fredag blev taget hul på opvarmningen til det canadiske grandprix.

Efter fem minutter gik Pierre Gaslys Alpine-bil i stykker ude på banen. Det førte til en afbrydelse af træningen.

Men da den forholdsvis hurtigt var blevet skubbet tilbage til pitlane, udeblev det grønne lys.

Defekte overvågningskameraer rundt omkring på banen gjorde således, at løbsledelsen ikke vurderede det forsvarligt at genoptage træningen. Uret tikkede ned, og med cirka ti minutter tilbage af træningen blev det meddelt, at den slet ikke ville blive genoptaget.

De fremmødte tilskuere fik derfor ikke ret meget for pengene.

Det gør de dog senere fredag. Dagens anden træningssession er således blevet forlænget, så den varer halvanden time, ligesom starttidspunktet er blevet rykket frem en halv time frem til 22.30 dansk tid.

17 af de 20 biler nåede ud på banen i den første træning. Kun seks nåede dog at sætte en reel tid. Kevin Magnussen var ikke en af dem.

Danskeren kører søndag sit 150. grandprix i motorsportens kongeklasse.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“