Sport - Ritzau

Kamil Grabara utilfreds trods sejr: Totalt uacceptabelt

Kamil Grabara utilfreds trods sejr: Totalt uacceptabelt

Kamil Grabara utilfreds trods sejr: Totalt uacceptabelt

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: FC København - AGF Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

FCK-målmand Kamil Grabara var alt andet end tilfreds med defensiven, som lukkede tre mål ind mod AGF.

Det endte lykkeligt for FC København søndag aften, da københavnerne formåede at slå AGF med 4-3 i 3F Superligaen.

Men der var store udsving undervejs i Parken, hvor FCK gik fra at være foran 2-0 til at være bagud 2-3, og det var målmand Kamil Grabara på ingen måde tilfreds med trods sejren.

- Det er totalt uacceptabelt at lade den situation ske. Vi kan ikke lege med ilden på den måde. Når man er foran med 2-0 på hjemmebane, er det uacceptabelt af forsvaret, det er inklusive mig selv, siger den polske keeper.

- Vi endte med at vinde kampen, men jeg synes ikke, at vi skal ende i sådan en mærkelig situation. Så jeg har respekt for de offensive spillere, der fik vendt det.

FCK-midtbanespiller Rasmus Falk kan godt forstå frustrationerne hos Grabara, selv om han ikke tager det nær så tungt.

- Det vil altid være uacceptabelt. Jeg kan godt følge ham i, at det var for nemme mål, som vi gav væk. Og når vi er foran med 2-0 på hjemmebane, må vi ikke være bagud 2-3 lidt efter.

- Så jeg forstår ham godt, og han skulle også have haft mere hjælp. Vi skal selvfølgelig ikke lukke tre mål ind, men det skete, og det er heldigt, at vi fik scoret fire.

Cheftræner Jacob Neestrup indrømmer, at de i FCK's trænerstab skal have set nogle ting igennem.

- Vi evaluerer på de kollektive fejl, som vi lavede, og det er måske mere trænerstaben og jeg, som skal kigge på det.

- Det sad ikke lige i skabet, alt det vi gjorde. Vi skal have kigget individuelt på de mål, som vi gav væk, for der er plads til forbedringer, siger Jacob Neestrup.

FC København skal i næste runde op imod Viborg FF i 3F Superligaen. De forsvarende mestre fører ligaen med fire point ned til FC Nordsjælland, som dog har spillet en kamp mindre. FCK mangler to kampe af sæsonen.

/ritzau/


Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“