Sport - Ritzau

Kamp fører dannebrogstrøjen til sejr i fransk etapeløb

Kamp fører dannebrogstrøjen til sejr i fransk etapeløb

Kamp fører dannebrogstrøjen til sejr i fransk etapeløb

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
PostNord Danmark Rundt, 3. etape Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Alexander Kamp blev nummer to på sidste etape af Région Pays de la Loire Tour og vandt løbet samlet.

Den danske mester i landevejscykling, Alexander Kamp, gjorde fredag dannebrogstrøjen stor ære.

Kamp vandt således det franske etapeløb Région Pays de la Loire Tour samlet, efter at han blev nummer to i en spurt blandt seks ryttere på løbets fjerde og sidste etape.

Kamp og de fem andre kom ind 29 sekunder før næste gruppe. Og det var nok til at give den 29-årige dansker den samlede sejr med 11 sekunder ned til den norske Uno-X-rytter Fredrik Dversnes, der vandt fredagens etape.

Région Pays de la Loire Tour er ikke blandt de største og mest prestigefyldte løb og er ikke en del af World Touren, men det havde dog et ganske habilt felt.

EF-danskeren Michael Valgren gjorde blandt andet comeback efter ti måneders skadepause.

For Alexander Kamp var det karrierens femte professionelle sejr. Han blev både i 2016 og 2022 danske mester på landevej.

Før denne sæson skiftede han fra Trek-Segafredo til det schweiziske hold Tudor Pro Cycling, som er ejet af den tidligere cykelprofil Fabian Cancellara.

Fredag var i det hele taget glimrende dag for dansk cykling. Ud over Kamps sejr forsvarede Jonas Vingegaard sin førertrøje i Baskerlandet Rundt, hvor Mattias Skjelmose blev nummer tre og rykkede op på den samlede fjerdeplads.

Og i et helt tredje løb under Den Internationale Cykelunion (UCI) vandt Mathias Bregnhøj 2. etape af Circuit des Ardennes og kørte sig samtidigt i det franske løbs førertrøje før de to afsluttende etaper.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“