Sport - Ritzau

Kasper Asgreen har fået sprintertip før Paris-Roubaix

Kasper Asgreen har fået sprintertip før Paris-Roubaix

Kasper Asgreen har fået sprintertip før Paris-Roubaix

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-FRA-PARIS-NICE-2023 Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix

Tom Steels har rådgivet Kasper Asgreen om, hvordan man undgår at blive blokeret på velodromen i Roubaix.

Kasper Asgreen viste god form i sidste uges Flandern Rundt, og danskeren må også regnes som et af Quick-Steps bedste bud på en vinder af søndagens Paris-Roubaix.

Skulle han ende i finalen på den berømte velodrom i målbyen, har han taktikken klar.

Danskeren har fået gode råd af den tidligere topsprinter Tom Steels, som i 1999 blev nummer tre i monumentet og i dag er sportsdirektør på det belgiske hold.

- Man skal have en god taktik og gode ben. Historien og traditionerne i Paris-Roubaix gør det til noget særligt. Det gælder kun for få andre løb.

- Jeg har allerede fået tip fra Tom Steels om, hvordan man undgår at blive blokeret på velodromen - specielt af ryttere, som har baneerfaring og ved, hvordan man bruger banens geometri til at få så meget fart på som muligt, siger danskeren til holdets hjemmeside.

Quick-Step har i en årrække været en magtfaktor i forårsklassikerne, men ligesom sidste år kniber det i 2023 med at skaffe store resultater.

Troen på holdet til søndagens løb er dog stor, understreger sportsdirektør Wilfried Peeters.

- Vi har syv stærke ryttere med i løbet. Nogle af dem har stor erfaring i Paris-Roubaix. Forhåbentlig er heldet på vores side, så vi har adskillige kort at spille i finalen, og vi kan spille en rolle.

- Løbet er aldrig ovre. Man må aldrig give op, da alt kan ændre sig efter en enkelt brostenssektor. Løbet slutter først på banen og ikke før, understreger Wilfried Peeters.

Rytterne skal tilbagelægge 256,6 kilometer, før en vinder kan kåres. Der venter 29 sektioner med brosten.

/ritzau/




Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“