Sport - Ritzau

Katrine Koch kaster sig i VM-finale

Katrine Koch kaster sig i VM-finale

Katrine Koch kaster sig i VM-finale

Ritzau
Budapest
Zuletzt aktualisiert um:
ATHLETICS-WORLD-2023 Foto: Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix

Med et kast på 71,25 meter kvalificerede Katrine Koch Jacobsen sig til finalen i hammerkast ved atletik-VM.

Katrine Koch Jacobsen er klar til finalen i hammerkast ved atletik-VM i Budapest.

Det er en kendsgerning, efter at hun onsdag aften endte med den 12. og sidste billet videre fra den indledende kvalifikation.

- Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige. Jeg tror stadig ikke, det er gået op for mig. Det er mega, mega fedt. Jeg er super lettet over, at jeg kunne bevare roen og tænke på de ting, jeg skulle tænke på, siger danskeren til DR2.

Katrine Koch gik videre med et kast på 71,25 meter. Det var et stykke fra hendes personlige rekord, men altså lige nøjagtigt nok til at gå videre.

Polske Anita Wlodarczyk, der sluttede på 13.-pladsen og dermed ikke fik en finalebillet, lavede et kast på 71,17 meter.

Kvindernes finale i hammerkast afvikles torsdag aften.

Tidligere onsdag aften missede både Juliane Hvid og Mette Graversgaard finalepladser i henholdsvis 3000 meter forhindringsløb og 100 meter hæk.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“