Sport - Ritzau

Kina udsteder 43 livstidskarantæner for matchfixing

Kina udsteder 43 livstidskarantæner for matchfixing

Kina udsteder 43 livstidskarantæner for matchfixing

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
South Korea China Soccer Player Foto: Lee Jin-Man/Ritzau Scanpix

En stor sag om matchfixing i kinesisk fodbold har tirsdag resulteret i udelukkelse på livstid for 43 personer.

Tre tidligere kinesiske landsholdsspillere og den sydkoreanske spiller Son Jun-ho er blandt 43 personer, som tirsdag er idømt livstidsudelukkelse fra kinesisk fodbold.

Det skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua ifølge AFP.

Det er en storstilet efterforskning gennem de seneste to år af 128 personer i kinesisk fodbold, som førte til udelukkelsen af de 43 personer, oplyser Kinas ministerium for offentlig sikkerhed.

Karantænerne er givet for både matchfixing, ulovlig gambling og bestikkelse.

Blandt andre Son Jun-ho, der tilbage i maj rejste hjem til Sydkorea efter at være blevet tilbageholdt i Kina i et par måneder, er dømt for at have modtaget bestikkelse og have fixet kampe.

Det samme er hans tidligere holdkammerat Jin Jingdaos, som ligesom Son Jun-ho spillede for Shandong Taishan.

Kinesisk sport, og i særdeleshed fodbold, har de senere år været ramt af en række skandaler om matchfixing og bestikkelse. Skandaler, som har rakt dybt ind i Det Kinesiske Fodboldforbund (CFA).

En halv snes højtstående folk fra CFA har de senere år fået enten lange karantæner eller fængselsstraffe for involvering i korruption.

Så sent som i marts blev den tidligere CFA-formand Chen Xuyuan idømt fængsel på livstid for at have ladet sig forgylde af bestikkelse gennem mange år.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“