Sport - Ritzau

Kineser vinder tennisguld ved OL og skriver historie

Kineser vinder tennisguld ved OL og skriver historie

Kineser vinder tennisguld ved OL og skriver historie

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-OLY-PARIS-2024 Foto: Carl De Souza/Ritzau Scanpix

Qinwen Zheng er den første kinesiske singlespiller til at vinde OL i tennis nogensinde.

For første gang nogensinde kan en kinesisk singlespiller kalde sig olympisk mester i tennis. Det sørgede Qinwen Zheng for tidligt lørdag aften.

I tennisfinalen i Paris vandt verdens nummer syv over den altid aggressive kroat Donna Vekic, som kæmpede en mental kamp finalen igennem.

I sidste ende var der ikke så meget at rafle om. Qinwen Zheng, der slog verdensetteren Iga Swiatek i semifinalen, vandt opgøret med 6-2, 6-3.

I første sæt var Qinwen Zheng den klart bedste spiller på Court Philippe-Chatrier, og Donna Vekic så til tider ud som om, hun havde planer om at kaste håndklædet i ringen.

Så galt gik det ikke, men kineseren var ganske enkelt bedst. Selv når hun kom en smule under pres, fandt hun en vej ud, og det endte med to servegennembrud, inden sættet var afgjort.

Andet sæt begyndte i nogenlunde samme stil, men Donna Vekic samlede sig selv op. Efter at være blevet brudt i sit første serveparti, brød hun omgående tilbage og bragte balance i regnskabet.

Derefter pressede de to kombattanter hinanden i flere partier i træk, og til sidst fik Zheng igen has på Vekic. Kineseren fik flere muligheder for at bryde kroatens serv ved stillingen 4-3 og udnyttede til sidst en af dem.

Dermed kunne hun serve sejren i hus, og det gjorde hun nærmest uden modstand.

Iga Swiatek vandt fredag kampen om bronzemedaljen.

ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“