Sport - Ritzau
Kinesere dominerer på finaledag i Denmark Open
Kinesere dominerer på finaledag i Denmark Open
Kinesere dominerer på finaledag i Denmark Open
Fire ud af fem kategorier endte med kinesiske vindere, da Denmark Open fandt sin afslutning.
Denmark Open blev afsluttet med en stor kinesisk sejrsfest, da den danske badmintonturnering søndag blev rundet af med finalerne.
I fire ud af fem af dem blev det til kinesisk triumf. I den femte var der slet ikke kinesisk deltagelse.
Shi Yu Qi rundede finaledagen af med at vinde i herresingle, da han besejrede malaysiske Lee Zii Jia i tre sæt.
Før herrefinalen havde He Bing Jiao vundet i damesingle ved at slå landskvinden Chen Yu Fei. Det skete ligeledes i tre sæt.
Fajar Alfian og Muhammad Rian Ardianto stod for søndagens eneste ikke-kinesiske sejr. I en ren indonesisk herredoublefinale vandt de over Marcus Gideon og Kevin Sukamuljo.
Finaledagen blev skudt i gang med mixed double. Her vandt Zheng Si Wei og Huang Ya Qiong over landsmændene Feng Yan Zhe og Huang Dong Ping efter tre tætte sæt.
I kvindedouble skulle det topseedede par Cheng Qing Chen og Jia Yi Fan kun bruge to sæt på at slå Baek Ha-na og Lee So-hee fra Sydkorea.
Viktor Axelsen glimrede ved sit fravær i Jyske Bank Arena i Odense. Hjemmebanehelten røg noget overraskende ud allerede i kvartfinalen fredag.
/ritzau/