Sport - Ritzau

Klavs Bruun er overrasket fyring i Sønderjyske

Klavs Bruun er overrasket fyring i Sønderjyske

Klavs Bruun er overrasket fyring i Sønderjyske

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Klavs Bruun Jørgensen stopper som landstræner Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Klavs Bruun Jørgensen mener, at han alt for tidligt har fået sparket som træner for Sønderjyske.

Klavs Bruun Jørgensen nåede kun at være træner for Sønderjyskes håndboldherrer i et år.

Tirsdag blev han fyret efter en sæsonstart, der kun har budt på tre sejre i ti kampe for sønderjyderne.

På trods af de sløje resultater er Klavs Bruun Jørgensen overrasket over at være blevet fyret. Det siger han til Ekstra Bladet.

- Det er en del af gamet, når vi ikke har hentet flere point, men jeg synes, det er alt for hurtigt, siger den nu tidligere Sønderjyske-træner.

Klavs Bruun Jørgensen, der tidligere har været træner for kvindelandsholdet, tog sidste år over efter fyringen af en anden tidligere kvindelandstræner, Jan Pytlick.

Sønderjyske endte i sidste sæson i nedrykningsspillet, men vandt her alle sine kampe, så klubbens plads i den danske liga reelt aldrig var i fare.

I øjeblikket er holdet også placeret i den tunge ende af tabellen på en tiendeplads med fem point op til top-8.

- Jeg synes helt klart, at det var for tidligt for mig. Andre udefra må jo vurdere, om de er uenige. Klubben skal jo ikke vente, hvis de virkelig er utilfredse, og de har åbenbart haft en fornemmelse af, at løbet var kørt for mig, siger Bruun Jørgensen til Ekstra Bladet.

Sønderjyske spiller sin første kamp efter fyringen af Klavs Bruun Jørgensen onsdag, hvor holdet besøger KIF Kolding.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“