Sport - Ritzau

Klinsmann får sparket som Sydkoreas landstræner

Klinsmann får sparket som Sydkoreas landstræner

Klinsmann får sparket som Sydkoreas landstræner

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FILES-FLB-ASIA-2023-2024-KOR-KLINSMANN Foto: Hector Retamal/Ritzau Scanpix

Sydkoreas Fodboldforbund har besluttet sig for at fyre Jürgen Klinsmann som landstræner.

Jürgen Klinsmann er færdig som landstræner for Sydkorea.

Det oplyser Sydkoreas Fodboldforbund (KFA) ifølge nyhedsbureauet AFP.

- KFA har efter en omfattende gennemgang besluttet at udskifte landstræneren, siger KFA-præsident Chung Mong-gyu.

Fyringen lå i kortene set i det lys, at en række højtstående embedsmænd i forbundet torsdag kom med en anbefaling til præsidenten om at fyre Klinsmann.

Den tyske fodboldlegendes jobsituation har været til diskussion efter det asiatiske fodboldmesterskab, Asian Cup.

Her missede Sydkorea finalen efter et skuffende nederlag i semifinalen mod Jordan.

Desuden har der været intern splid mellem Paris Saint-Germains Lee Kang-in og Tottenhams Son Heung-min, hvilket har ført til kritik af Klinsmanns ledelsesevner.

Klinsmann har været landstræner for Sydkorea i knap et år. Ved ansættelsen i februar sidste år var det hensigten, at den 59-årige tysker skulle føre landet frem til VM i 2026.

Han har tidligere stået i spidsen for Tysklands og USA's landshold samt klubberne Bayern München og Hertha Berlin.

Mens trænergerningen har været præget af op- og nedture, var Klinsmann en ubetinget succes som spiller.

Han var med til at vinde VM i 1990 samt EM i 1996 med sit hjemland og tørnede ud for klubber som Stuttgart, Inter, Tottenham og Bayern München, inden han stoppede i 2004 og kort efter blev landstræner for Tyskland.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“