Sport - Ritzau

Klopp melder Salah ude af flere store opgør

Klopp melder Salah ude af flere store opgør

Klopp melder Salah ude af flere store opgør

Ritzau
Liverpool
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-CAN-2024-CPV-EGY Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix

En muskelskade vil holde Mohamed Salah ude af ligakampene mod Chelsea og Arsenal. Det siger Jürgen Klopp.

Den muskelskade, der sendte egyptiske Mohamed Salah hjem fra Africa Cup of Nations, vil også holde profilen ude af de næste kampe for førerholdet Liverpool i Premier League.

Det siger hans træner, Jürgen Klopp, tirsdag på et pressemøde forud for holdets ligakamp onsdag mod Chelsea. I weekenden skal Liverpool spille topkamp på udebane mod Arsenal, der ligger nummer tre.

- Mohamed er ikke klar til onsdagens kamp eller den næste. Han er skadet, og en muskelskade tager tid, siger den tyske manager.

Mohamed Salah blev tidligere i januar skadet i gruppespillet for sit land Egypten ved de afrikanske mesterskaber. Egypten røg sidenhen ud i ottendedelsfinalen.

Liverpool-profilen blev efterfølgende sendt hjem til England for at genoptræne.

Salah har gang i en god Premier League-sæson, hvor det er blevet til 14 scoringer og 8 oplæg i 20 ligakampe.

- Der er ikke noget pres på ham. Vi må vente på, at han bliver klar så hurtigt som muligt, men vi presser ham ikke, siger Klopp.

- Det kunne have været langt værre for ham, men han er ikke til rådighed, og han er i gang med at genoptræne.

Liverpool indtager duksepladsen i Premier League med 48 point.

Arsenal er på tredjepladsen fem point efter, mens Manchester City på andenpladsen ligeledes er fem point efter, men har en kamp i hånden.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“