Sport - Ritzau

Knæskadet Djokovic trækker sig fra French Open

Knæskadet Djokovic trækker sig fra French Open

Knæskadet Djokovic trækker sig fra French Open

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
Tennis: French Open Foto: Unknown/Ritzau Scanpix

Novak Djokovic bliver ikke i stand til at spille kvartfinale mod Casper Ruud, oplyser arrangørerne.

Den regerende mester Novak Djokovic trækker sig fra French Open inden kvartfinalerne på grund af en knæskade.

Det oplyser arrangørerne, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- På grund af en overrevet menisken opdaget i en MRI-scanning er Djokovic, som skulle have mødt Casper Ruud i kvartfinalen i morgen (onsdag, red.), tvunget til at trække sig ud af turneringen på Roland Garros, lyder det i en erklæring.

Dermed går Ruud videre til semifinalen uden kamp.

Djokovic har været på hårdt arbejde på Roland Garros, hvor hans to seneste kampe begge varede omkring fire en halv time.

Det var i mandagens maratondyst mod Francisco Cerundolo, at han kom galt afsted med det ene knæ.

På pressemødet efter kampen udtrykte han selv skepsis om, hvorvidt han ville blive klar til at fortsætte i turneringen.

37-årige Novak Djokovic har vundet på det parisiske grus tre gange - senest i 2023. Med sit exit fra turneringen står det klart, at han ikke blot må afgive French Open-titlen, men også førstepladsen på verdensranglisten.

Italieneren Jannik Sinner er ny verdensetter, når ranglisten bliver opdateret efter turneringen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“