Sport - Ritzau

Kollapset stillads kvæster hollandske fodboldfans

Kollapset stillads kvæster hollandske fodboldfans

Kollapset stillads kvæster hollandske fodboldfans

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-EUR-C4-TWENTE-RIGA Foto: Vincent Jannink/Ritzau Scanpix

Ti fans blev kvæstet - heraf to alvorligt - da et stillads med et banner kollapsede forud for Twente-kamp.

Ti personer blev lørdag kvæstet i forbindelse med en træningskamp i Holland, hvor Twente fra Æresdivisionen skulle møde amatørklubben Stevo.

Kort før kampen skulle fløjtes i gang kollapsede et stillads, der holdt et stort banner oppe - en såkaldt tifo.

To af personerne blev alvorligt kvæstede, men er ikke i livstruende tilstand, oplyser den statslige tv-station Nos ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Nogle ofre blev behandlet af ambulancefolk på stedet, mens andre blev bragt til hospitalet.

Videoer på sociale medier af kollapset viser spillere og andre, der iler til ulykkesstedet for at hjælpe tilhængere, der er fanget under stilladset.

- Vores tanker er fokuseret på de sårede tilhængere og menneskerne tæt på dem, skriver Twente på det sociale medie X.

Træningskampen blev aflyst og kom aldrig i gang.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“