Sport - Ritzau

Konkurrentens kometkarriere inspirerer dansk VM-lærling

Konkurrentens kometkarriere inspirerer dansk VM-lærling

Konkurrentens kometkarriere inspirerer dansk VM-lærling

Ritzau
Malmø
Zuletzt aktualisiert um:
Herrehåndbold: Danmark - Saudi-Arabien Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Mathias Gidsel har vist vejen for Mads Hoxer, der dog får svært ved at fortrænge konkurrenten fra VM-holdet.

Vejen til en stamplads på det danske håndboldlandshold er lang for en ung VM-lærling. Til gengæld har Mads Hoxer og de tre øvrige slutrundedebutanter opskriften lige ved hånden.

For to år siden mødte Mathias Gidsel ind i VM-lejren med en ballast på én landskamp, fik et brag af et gennembrud og har ikke set sig tilbage siden.

- Det kan alle lade sig inspirere af, og det gør jeg også. Han er på kort tid blevet en af verdens bedste. Det er sindssygt stort, det han har lavet, siger Mads Hoxer.

Til alt uheld for Aalborg-spilleren er det netop Gidsel, han slås med om spilletiden ved VM.

Begge er venstrehåndede, og begge spiller højre back, men der hører ligheden stort set også op.

Hvor Gidsel nu er en etableret verdensstjerne, har Hoxer kun i det seneste halve år spillet på et tophold efter skiftet fra Mors-Thy til Champions League-deltageren Aalborg.

Den 22-årige thybo kender da også sin aktuelle plads i højreback-hierarkiet på landsholdet.

- Jeg ved, at han er klart førstevalg. Jeg er her for at kunne udfylde en rolle, hvis Gidsel skal have pause eller bliver udvist, siger Mads Hoxer.

Det kan dog tælle som en fordel for debutanten, at han er en ganske anden spillertype end sin prominente kollega.

Hvor Gidsel brillerer med sine hurtige fødder og sine åleglatte gennembrud, er Hoxer en mere traditionel bagspiller med en hammer af en venstrehånd og godt forsvarsspil.

Med andre ord: Skulle det lykkes modstanderne at stække Gidsel, kan landstræner Nikolaj Jacobsen spille et helt anderledes kort ud.

Det var da også en af årsagerne til, at Hoxer blev foretrukket frem for en anden kandidat, Jacob Lassen.

- Mads Hoxer har et godt skud langt udefra og er bedre defensivt end Jacob Lassen. Jacob er lidt mere Gidsel-agtig, så vi ville gerne have noget forskellighed med, siger landstræneren.

Præstationerne i efteråret er dog i sig selv en god grund til at prøve Hoxer af i VM-sammenhæng.

Han kan prale af at have gang i sin egen kometkarriere, og skiftet fra de mere familiære forhold i Mors-Thy til storklubben Aalborg er gået overraskende glat.

Hoxer er lynhurtigt trådt frem som en profil på et hold, der ellers er fyldt med store navne med Mikkel Hansen i spidsen.

- Jeg havde ikke forventet, at det skulle gå så hurtigt. Man skal lige vænne sig til at komme til et hold med så mange stjerner og at spille to kampe om ugen i stedet for en.

- Men nu er det bare fedt, og jeg bliver kun en bedre spiller af det. Det er helt sikkert en af grundene til, at jeg sidder her og er kommet til VM, siger Mads Hoxer.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“