Sport - Ritzau

Kontroversiel tennisstjernes mor blev truet med våben

Kontroversiel tennisstjernes mor blev truet med våben

Kontroversiel tennisstjernes mor blev truet med våben

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Kyrgios Stolen Car Foto: Mark Baker/Ritzau Scanpix

Den australske tennisspiller Nick Kyrgios' mor skulle angiveligt have været udsat for et røveri mandag.

Australsk politi har anklaget en mand for væbnet røveri og anklaget ham for at have truet den australske tennisspiller Nick Kyrgios' mor med en pistol.

Det rapporterer lokale australske medier tirsdag ifølge Reuters.

Gerningsmaden skulle angiveligt efter have stjålet Nick Kyrgios' bil, som moren var fører af.

Den 32-årige mistænkte fra Canberra mødte op i ACT Magistrates Court tirsdag.

Her står han over for fem anklager, herunder manglende standsning for politiet.

Det siger Australian Broadcasting Corporation (ABC) med henvisning til retsdokumenterne.

Manden er blevet nægtet kaution.

Ifølge en politierklæring fra mandag skulle politiet have modtaget en anmeldelse om, at en mand havde truet en kvinde med et skydevåben og angiveligt stjålet en bil.

Manden blev efterfølgende anholdt i Canberra, og køretøjet blev fundet cirka en halv time senere.

ABC siger, at manden havde rettet en pistol mod Kyrgios' mor, Norlaila, og forlangte nøglerne til en grøn Tesla.

Kyrgios hjalp ifølge ABC politiet med at spore bilen ved at bruge en lokationsapp på sin telefon.

Nick Kyrgios har endnu ikke reageret offentligt på episoden.

Kyrgios er kendt som en af tennisverdenens kontroversielle skikkelser. Han har blandt andet tidligere i år erklæret sig skyldig i et overfald på sin ekskæreste.

Kyrgios, der ligger nummer 26 på ATP's verdensrangliste, kommer til København den 24. maj, hvor han møder Holger Rune i en opvisningskamp i Royal Arena.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“