Sport - Ritzau

Korsbåndsskade sender Randers-profil på lang pause

Korsbåndsskade sender Randers-profil på lang pause

Korsbåndsskade sender Randers-profil på lang pause

Ritzau
Randers
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Randers FC - Silkeborg IF Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Randers-viceanfører Frederik Lauenborg har ødelagt korsbåndet i venstre knæ og skal opereres.

Randers' midtbanespiller og viceanfører, Frederik Lauenborg, står foran en lang fodboldpause.

Hans forreste korsbånd i venstre knæ er ødelagt, og forude venter en operation, oplyser Randers på sin hjemmeside.

Det var på holdets træningslejr i Tyrkiet, at Lauenborg udgik af kampen mod FC Drita fra Kosovo med en knæskade.

De første meldinger og scanningsbilleder i Tyrkiet viste ikke det store, men efter hjemkomsten er han blevet undersøgt yderligere, og der var nedslående nyt.

- Meldingen efter kikkertundersøgelsen er desværre, at Randers FC skal undvære Frederik Lauenborg en lang periode, for korsbåndet i venstre knæ er ødelagt.

- Derfor venter der en operation og lang genoptræningsperiode for Randers FC's viceanfører, lyder det fra klubben.

Den 25-årige Lauenborg, der tidligere har været ramt af knæskader, har været fast mand på midtbanen i de seneste sæsoner.

Han har spillet i den kronjyske klub, siden han var ni år.

Randers tager hul på forårssæsonen ude mod OB på søndag.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“