Sport - Ritzau

Kraftig vind spolerer mændenes World Cup-premiere

Kraftig vind spolerer mændenes World Cup-premiere

Kraftig vind spolerer mændenes World Cup-premiere

Ritzau
Sölden
Zuletzt aktualisiert um:
SKI-ALPINE-WORLD-AUT-MEN-GIANT SLALOM Foto: Kerstin Joensson/Ritzau Scanpix

Christian Borgnæs nåede at sætte en tid i østrigske Sölden, før løbet blev afblæst på grund af uvejr.

Vejret spiller ofte en stor rolle i alpin skisport, og søndagens premiere på mændenes World Cup blev ingen undtagelse.

Efter at 47 ud af 73 deltagere var blevet sendt afsted i storslalomkonkurrencen, var arrangørerne nødt til at stoppe løbet i østrigske Sölden.

Kraftig vind gjorde det for svært at afvikle sæsonens første afdeling, og efter noget betænkningstid besluttede ledelsen at afblæse sæsonåbneren.

Kort forinden var dansk-østrigske Christian Borgnæs, som stiller op for Danmark, kørt over målstregen.

Hans tid rakte til en placering som nummer 38 ud af de 42, som gennemførte. Det betød også, at han ikke havde kvalificeret sig til andet gennemløb, såfremt det var blevet afholdt.

Det kræver nemlig en plads blandt de bedste 30 udøvere, som samtidig får point. Netop dem har han ambitioner om at få flere af i denne sæson, fortalte han op til sæsonstarten.

- Mine muligheder for at hente World Cup-point er en hel del bedre end sidste år.

- Det har stor betydning at komme frem på startlisterne, fordi sneen er bedre, jo længere fremme man er på startlisten.

- Nu kan jeg formentlig se frem til at rykke 20 placeringer frem i forhold til sidste sæson, hvilket øger mine muligheder, sagde Christian Borgnæs.

Før konkurrencen blev aflyst, var Marco Schwartz fra Schweiz bedste mand i tiden 51,85 sekunder. Han drønede ned ad pisten 3,61 sekunder hurtigere end Borgnæs.

Da den danske repræsentant var en af de sidste på pisten, kan vejret også have spillet ind på tiden.

Kvindernes premiere blev lørdag vundet af schweizeren Lara Gut-Behrami.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“