Sport - Ritzau

Kriseramte AaB lider smertefuldt nederlag til Silkeborg

Kriseramte AaB lider smertefuldt nederlag til Silkeborg

Kriseramte AaB lider smertefuldt nederlag til Silkeborg

Ritzau
Aalborg
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga AaB - Silkeborg IF Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Et tidligt mål var ikke nok for nødstedte AaB, da holdet måtte gå tomhændet fra hjemmekampen mod Silkeborg.

Det blev igen et nederlag til AaB i Superligaen på trods af tidlig scoring, da de kriseramte nordjyder mødte Silkeborg IF på Aalborg Portland Park søndag eftermiddag i Superligaen.

Backen Andreas Poulsen scorede for AaB allerede i det fjerde spilleminut, før to af Silkeborgs midtbanespillere sikrede udeholdet sejren på 2-1 sent i anden halvleg.

Silkeborg havde svært ved at bryde hjemmeholdets defensiv op, efter mandskabet kom tidligt bagud, men det fandt gæsterne altså en løsning på mod slutningen.

AaB havde langt hen i kampen været fokuseret i forsvarsspillet, men to gange i anden halvleg mistede holdet koncentrationen, og det udnyttede Silkeborg.

Silkeborg var i kamp i torsdags i Conference League, og trætheden kunne ses fra kampens begyndelse, selv om flere spillere fik en tiltrængt pause fra start. Blandt andre offensivspillerne Nicklas Helenius og Kasper Kusk.

Lidt over tre minutter inde i opgøret vendte AaB’s offensive es Louka Prip spillet med en god aflevering til Andreas Poulsen, der sparkede bolden i det korte målhjørne.

Silkeborgs angriber Søren Tengstedt fik to minutter senere sendt bolden i mål til 1-1, men scoringen blev annulleret for offside på den venstrebenede spiller.

AaB fik senere i første halvleg også et mål annulleret. Denne gang var det angriberen Marco Ramkilde, der scorede, men igen blev der dømt offside.

Chancerne var ikke mange i første halvleg, og den tendens fortsatte i anden halvleg. Silkeborg formåede dog efter godt 71 minutters spil at udligne AaB’s føringsmål, da Stefan Teitur Thordarson bankede bolden op i nettaget fra tæt hold.

Silkeborg stjal alle tre point med en scoring syv minutter senere ved indskifteren Pelle Mattsson, der hamrede en returbold i mål.

AaB har 14 point efter 16 kampe i Superligaen på 11.-pladsen, der er en af de to nedrykningspladser. Silkeborg ligger efter opgøret med 24 point efter 16 opgør i den noget sjovere ende af tabellen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“