Sport - Ritzau

Kristoffer Olsson løfter trofæet med FCM-holdet

Kristoffer Olsson løfter trofæet med FCM-holdet

Kristoffer Olsson løfter trofæet med FCM-holdet

Ritzau
Herning
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: FCM - SIF Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kristoffer Olsson viste sig søndag i offentligheden, da han var på plads på MCH Arena, hvor holdet vandt guld.

Kristoffer Olsson har holdt sig fra offentligheden, siden han i februar mistede bevidstheden som følge af flere blodpropper i hjernen og havnede i respirator.

Men søndag var han førstehåndsvidne til en historisk triumf på MCH Arena, hvor FC Midtjylland i en højdramatisk afslutning sikrede sig det danske mesterskab for næsen af Brøndby.

Efter slutfløjtet og den indledende jubel var det svenskeren, som kom kørende ind med trofæet. Han havde et smil på læben, og ved hans side sad den tidligere klubanfører Kristian Bach Bak, som i dag er vicefodbolddirektør i klubben.

Da pokalen skulle løftes, fik anfører Henrik Dalsgaard sin sygemeldte holdkammerat til at hjælpe til, og sammen hævede de trofæet.

I en længere periode var det uklart, hvor slemt det stod til med Kristoffer Olssons helbred. Men i april oplyste FC Midtjylland, at midtbanespilleren havde genvundet motoriske funktioner og verbale evner, og at han trænede sin gang og spiste selv.

På MCH Arena var han selv i stand til at bevæge sig rundt og fejre triumfen med sine holdkammerater.

Han nåede at spille 13 kampe for holdet i sæsonen i Superligaen og har dermed også en andel i klubbens fjerde mesterskab. Det vides endnu ikke, om han kommer til at spille fodbold igen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leserbrief

Meinung
Niels Christian Aahøj Bech, Forperson LGBTQ+ Sønderborg
„LGBTQ+ personer skal fortsat lede langt efter rådgivning“