Sport - Ritzau

Kroatisk kreatør skaffer slingrende Inter sen sejr

Kroatisk kreatør skaffer slingrende Inter sen sejr

Kroatisk kreatør skaffer slingrende Inter sen sejr

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ITA-SERIEA-INTER MILAN-TORINO Foto: Isabella Bonotto/Ritzau Scanpix

Inter spillede en skidt kamp, men slog på hjemmebane Torino med 1-0 efter en scoring af Marcelo Brozovic.

Inter leverede en tam og blodfattig indsats, men vandt alligevel 1-0 over Torino på hjemmebane lørdag.

Den kroatiske midtbanespiller Marcelo Brozovic blev matchvinder med sit mål efter 89 minutters spil.

Inter, der havde tabt tre af de seneste fire kampe inden opgøret, rykkede med sejren kortvarigt op på tredjepladsen med 12 point efter seks kampe, indtil mestrene fra AC Milan et par timer senere vandt 2-1 ude over Sampdoria.

Simon Kjær spillede hele kampen for Milan, som måtte spille det meste af anden halvleg i undertal efter et rødt kort til Rafael Leao.

Tidligere lørdag hev Napoli en smal 1-0-sejr i land efter en dominerende indsats hjemme mod Spezia og et sent mål af sommerindkøbet Giacomo Raspadori.

Den sendte syditalienerne til tops i Serie A med 14 point, det samme antal som Milan. Atalanta kan dog overhale dem begge, inden runden er færdigspillet.

Første halvleg på Giuseppe Meazza lørdag var en tam omgang fra især Inter, der skabte nærmest ingenting.

Bedste mulighed stod Torinos Nikola Vlasic for, da han tvang Inter-keeper Samir Handanovic ud i en god fodparade efter at have snydt et par Inter-spillere.

Torino-angriber Antonio Sanabria stjal billedet i starten af anden halvleg.

Først med et nærgående hovedstød, og lidt senere efter med en duel som først blev takseret til et direkte rødt kort, men siden ændret til gult efter hjælp fra VAR.

Torino havde endnu et godt forsøg, inden Inter i kampens sidste 20-25 minutter omsider tiltvang sig et overtag mod et træt udehold.

Og kort før tid slog Brozovic til, da han søgte frem i feltet og dirigerede Nicolo Barellas flotte fremlægning i nettet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“