Sport - Ritzau

Kun svensker overgår Nicolai Højgaard i Tjekkiet

Kun svensker overgår Nicolai Højgaard i Tjekkiet

Kun svensker overgår Nicolai Højgaard i Tjekkiet

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Wyndham Championship - Final Round Foto: Jared C. Tilton/Ritzau Scanpix

Efter en bogeyfri runde ligger Nicolai Højgaard nu alene på andenpladsen i Czech Masters.

Efter en lang periode på PGA Tour i USA er Nicolai Højgaard i denne uge tilbage på DP World Tour, og det går ganske godt.

Den 22-årige dansker er således alene på andenpladsen i Czech Masters efter de første to runder med en samlet score på 12 slag under banens par.

Svenskeren Alexander Björk er et slag bedre end den unge dansker, som dermed har alletiders mulighed for at snuppe sin tredje turneringssejr på DP World Tour.

Højgaard leverede fredag en runde helt uden bogeys, og med fem birdies var det nok til at distancere flere modstandere, efter at han efter torsdagens runde delte andenpladsen.

Ti danskere stillede til start i Czech Masters, og hele ni af dem klarede cuttet fredag. Kun Christoffer Bring missede finalerunderne.

Næstbedste dansker er John Axelsen på en delt 19.-plads, mens Nicolai Nørgaard Møller er nummer 25.

Søren Kjeldsen, Martin Leth Simonsen og Thorbjørn Olesen deler sammen med andre en placering som nummer 36, mens Rasmus Højgaard, Jeff Winther og Oliver Hundebøll starter lørdag på en delt 55.-plads.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“