Sport - Ritzau

Kuss hjælper van Aert til ny sejr i Vueltaen

Kuss hjælper van Aert til ny sejr i Vueltaen

Kuss hjælper van Aert til ny sejr i Vueltaen

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-ESP-VUELTA Foto: Cristina Quicler/Ritzau Scanpix

Wout van Aert tog sin anden sejr i årets Vuelta efter stor hjælp fra blandt andre Sepp Kuss.

Wout van Aert (Visma) tog fredag sin anden etapesejr i årets Vuelta.

Iført den grønne pointtrøje var belgieren hurtigst i en spurt i et reduceret favoritfelt.

Mathias Vacek (Trek) tog andenpladsen, mens spanske Miguel Pau (Kern Pharma) tog tredjepladsen.

Forud for spurten havde UAE's Marc Soler forsøgt sig med et soloridt, og den forsvarende Vuelta-vinder, Sepp Kuss, lavede et stort stykke arbejde for at hale spanieren ind, så van Aert var frisk til spurten.

Favoritterne kom alle med hjem uden store tidstab, inklusive danske Mattias Skjelmose, der blev nummer 20.

I klassementet er danskeren nummer 10 med 5 minutter og 49 sekunder op til australske Ben O'Connor (AG2R), som torsdag lavede et stort kup og opbyggede et stort forspring.

O'Connor har 4 minutter og 45 sekunder ned til sin nærmeste forfølger, Primoz Roglic (Bora).

Forud for en hektisk afslutning startede fredagens etape mere roligt.

Xabier Isasa fra Euskaltel-holdet dannede alene dagens udbrud, og han var i en periode oppe og have mere end otte minutter ned til feltet.

Frem mod dagens mest seriøse stigning blev han med omkring 35 kilometer tilbage dog halet ind. Tempoet røg i vejret, og feltet blev kraftigt reduceret, mens flere forsøgte at komme afsted.

Med godt 20 kilometer igen stod Soler for det bedste forsøg, men han blev altså efter stort arbejde af blandt andre Kuss hentet, og van Aert satte trumf på.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“