Sport - Ritzau

To kvindelige boksere dumpede test: Nu dyster de ved OL

To kvindelige boksere dumpede test: Nu dyster de ved OL

To kvindelige boksere dumpede test: Nu dyster de ved OL

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
Tokyo 2020 - Boxing Foto: Swen Pf''rtner/Ritzau Scanpix

Imane Khelif og Lin Yu-ting har fået lov at deltage ved OL, selv om de sidste år blev smidt ud af VM.

Sidste år blev de to kvindelige boksere Imane Khelif fra Algeriet og Lin Yu-ting fra Taiwan diskvalificeret fra VM.

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) havde på Khelifs profil på OL-hjemmesiden skrevet, at hun var diskvalificeret på grund af for højt niveau af det mandlige kønshormon testosteron.

1. august blev oplysningen erstattet af et link til en pressemeddelelse om, at enhver person har ret til at udøve sport uden at blive diskrimineret.

Ifølge IBA (Det Internationale Bokseforbund) blev hverken Khelif eller Lin Yu-Ting fra Taiwan direkte testet for testosteron, men dumpede i en "anerkendt" test, der viste, at hun havde konkurrencemæssige fordele over for andre kvinder. Hvad testen præcist målte "forbliver fortroligt".

Nu er de imidlertid tilbage på den helt store scene, når de bokser ved OL i Paris, og det er ikke alle, der er tilfredse med det.

Den australske bokser Caitlin Parker, som bokser i en anden vægtklasse end Khelif og Yu-Ting, er forbløffet over, at duoen har fået grønt lys.

- Jeg er ikke enig i, at det tillades. Særligt i kampsport kan det være utrolig farligt, siger hun ifølge AFP.

Imane Khelif blev sidste år smidt ud af VM få timer før finalen, og Lin Yu-Ting blev frataget den bronzemedalje, hun havde vundet.

Det var IBA (The International Boxing Association), der diskvalificerede duoen, og normalt er det også IBA, der arrangerer boksekonkurrencerne ved OL.

Men IBA er kommet på kant med IOC, som ikke længere anerkender forbundet. Derfor har IOC selv oprettet en komité, der står for boksekonkurrencerne ved OL.

Den komité har godkendt, at Imane Khelif og Lin Yu-Ting kan være med med begrundelsen, at "alle atleter, der deltager i bokseturneringen ved de OL i Paris, overholder konkurrencens berettigelses- og adgangsregler."

Imane Khelif var fortørnet, da hun sidste år blev smidt ud af VM, og hun kaldte det en konspiration.

- I dag lykkedes deres plot, og jeg er ærlig talt i chok, sagde Imane Khelif ifølge Inside The Games dengang.

Imane Khelif fortalte desuden, at hun altid er blevet mobbet med sit udseende, men at hun aldrig havde haft problemer med at deltage i konkurrencer.

Både Imane Khelif og Lin Yu-Ting har ifølge NBC altid konkurreret som kvinder og identificerer sig ikke som transkvinder.

Imane Khelif åbnede sit OL torsdag mod italienske Angela Carini. Lin Yu-ting skal møde Sitora Turdibekova fra Usbekistan fredag.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“